|
|
|
Quinta de Alcaídaria-Mor ligger kun 1.5 timers kørsel nord for Lissabon og få minutter fra byen Fátima, som er én af de vigtigste pilgrimsbyer i verden. Dette manorhouse, som har tilhørt den samme familie siden det 17 århundrede, er blevet ombygget så det i dag fremstår som en lille oase midt i den smukke natur. I quintaens hovedbygning er der 7 dobbeltværelser med eget badeværelse og centralvarme, samt daglig rengøring. På 1. sal er der værelser, spisestue, dagligstue og udgang til terrasse. I stueetagen findes der reception, hall, værelser og dagligstue med bl.a. TV. I sidebygningen er der 2 lejligheder med plads til 4 personer og 2 lejligheder med plads til 6 personer. Tæt på hovedbygningen ligger huset Casa da Alambique, hvor der er plads til 6 personer. Huset har 2 soveværelser, dagligstue med pejs, badeværelse, et lille køkken og en stor terrasse. I tilknytning til quintaen er der en park og en udendørs swimmingpool.
Quinta de Alcaidaria - Mor - Ourem