Du kan rejse til Azorerne hver dag året rundt og vi arrangerer både individuelle rejser, grupperejser og rejser med dansk rejseleder til Azorerne. I menuen kan du se en beskrivelse af vores hoteller på Azorerne, vores rejser til Azorerne og de forskellige områder på øerne. Du finder også diverse artikler og informationer om Azorerne.
Aktuelle tilbud på rejser til Azorerne finder du her
Rundrejser på egen hånd besøg en eller flere øer

Velkommen til Azorerne, Portugals mest specielle og farverige øer, midt ude i det atlantiske ocean!
Omkring 1300 kilometer, og to timers flyrejse fra det portugisiske fastland, ligger de ni øer, som udgør Azorerne, med hovedøen São Miguel og regionshovedstaden Ponta Delgada. Tilsammen dækker de ni øer som udgør Azorerne en diameter på over 600 kilometer.
I 1427 blev Azorerne genopdaget af én af Henrik Søfarerens kaptajner, hvorefter den blev beboet af portugisiske og flamske kvægfarmere og bønder. Siden blev Azorerne brugt som transitsted mellem Europa og Amerika, og i dag er Azorerne blevet en populær destination for folk, der trænger til at komme væk fra det travle europæiske fastland, uden på nogen måde at være overrendt.
Azorerne har en spektakulær natur, som ikke har sit lige noget andet sted. Azorerne opstod oprindeligt som et resultat af et vulkansk udbrud, beliggende dér hvor den europæiske tektoniske plade mødes med den afrikanske og den amerikanske. Den vulkanske undergrund gør, at der er et væld af varme kilder, og at Azorerne har nogle meget høje bjerge og vulkaner, herunder Portugals højeste punkt på 2.351 meter, på øen Pico.
I Furnas på hovedøen São Miguel finder man gejsere og Europas mest aktive termiske område med hele 22 forskellige kilder. Og i Ferraria kan man bade i Atlanterhavet i mellem 30 og 50 grader varmt vand, når det er ebbe, opvarmet af de varme kilder!
På grund af São Miguels specielle klima, med en behagelig dagtemperatur på 21-27 grader om sommeren og lidt under 20 grader om vinteren, som gør den velegnet til ferie hele året rundt, bugner øen af eksotiske planter, blomster og træer. Alene her findes omkring 200 fuglearter, foruden 56 plantearter, som ikke ses andre steder i verden, for ikke at nævne de mange vidunderlige blomsterarter, såsom begonia, bougainvillea og hisbiscus, som blomstrer hele året rundt. Herudover er øen i besiddelse af rindende vandfald, mægtige ananasplantager, et væld af akacie- og advocadotræer, dybe vulkankratere, dramatiske kystklipper og smaragdgrønne søer.
En af de helt store attraktioner på Azorerne er de hvaler og delfiner, som man kan se i farvandene ved Azorerne, og især fra øerne Pico og Faial. De kan både ses fra tårnene inde på land, kaldet ”vigias”, som giver en spektakulær udsigt ud over havet og disse sjældent sete dyr, eller fra de små, hurtigtgående både, som sejler helt tæt på de mægtige hvaler.
Hertil kommer et væld af gode restauranter, charmerende, stilfærdige havne med brolagte gader, elegante barokkirker, og en lokal-befolkning , som er kendt for sin gæstfrihed og ærlighed. På Azorerne finder du også en produktion af vin og et stort udvalg af landbrugsprodukter. Så det er ikke nogen tilfældighed, når National Geographics i 2007 stemte Azorerne helt op som nummer to på rangslisten over verdens bedste ferie-øer! Azorerne hedder på Portugisisk Acorerne og Azores på engelsk. Andre stavemåder er azoerne og azorene.
Vi arrangerer både individuelle rejser til Azorerne hele året rundt, samt temarejser med dansk rejseleder på udvalgte datoer.
Du kan rejse til Azorerne med fly hver dag året rundt. Enten fra København og Hamborg via Lissabon eller fra Billund, Århus, Karup og Ålborg med mellemlanding i f.eks. København, Amsterdam eller Frankfurt. I vinterhalvåret fra oktober til april kan man desuden rejse hver mandag med direkte fly fra København og Billund lufthavn.
SATA Azores flyver direkte til Azorerne fra København, det kan du læse mere om her.
Temarejser til Azorerne
Bil-rundrejser til Azorerne
Individuelle rejser til Azorerne
Grupperejser til Azorerne
Information fra Azorernes turistbureau
Nyhedsbrev
Inspiration og gode tilbud.
Kataloger
Praktisk info.
Se også