Madeira vin

  madeira  vin  

Madeira - vinkultur midt i Atlanten

Du sidder på en terrasse med hele Atlanten som et blåt spejl foran dig. En svag brise er behageligt kølende i solen, og du ser en yacht glide stille fremad. På bordet står et lille glas mørkebrun vin, velduftende, blød, næsten lidt olieret og med en anelse duft af brændt sukker. Du nipper lidt til den, lukker øjnene og nyder. Du er på Madeira.

Grønne, skønne Madeira

Vi lander i Funchal på den forlængede landingsbane, efter halvanden times flyvning fra Lissabon, og en dejlig, behagelig varme slår os i møde. Øen er virkelig grøn og skøn med en prangende blomsterpragt. Madeira er en vulkanø, så landskabet er utrolig dramatisk. Overalt ser man små vinmarker og terrasser med vinmarker. På vej ind til byen og madeirahusene passerer vi en bakke, hvor man morer sig med på en slags kælk med to ”styrmænd” at komme ned fra bjerget i svimlende fart næsten helt ned til byen. En spændende oplevelse. Madeira er tætbefolket, og det ses, at jorden er intensivt udnyttet. De fleste gårde er på mindre end én hektar, og terrassering og kunstvanding er nødvendige tiltag. Vandet bliver ledt oppefra bjergene i et kanalsystem, de såkaldte levadas, ned til markerne. Der dyrkes frugter og grønsager, blomster og ikke mindst vindruer.

Funchal er en hyggelig by, som forsigtigt klatrer op ad en dal i bjerget. Byen har alle sine ”årringe” bevaret, og man kan sågar se de tårne, man før i tiden forsynede husene med for i tide at opdage sørøvere. I Funchal finder man alle madeirahusene, så for dig, der er vininteresseret, ligger der et fantastisk eldorado af vine og smagsoplevelser og venter. Gør plads i din kuffert, så du kan få nogle lækkerier med hjem. Og husk, at madeiravinen allerede er iltet i fremstillingsprocessen, så du kan gemme vinen i lang tid, også efter at flasken er åbnet, hvis du blot propper den behørigt til igen.

Opdagelsen af Madeira

Portugal er som bekendt et land af søfarere og opdagelsesrejsende, og det er takket være disse dristige sømænd, at Portugal i dag besidder en hel skat af vine ude i Atlanten. Da Madeira blev opdaget i begyndelsen af 1400-tallet, troede man, at verdenshavets yderste kant lå bag ved denne ø. Det var efter, at kaptajn Joao Zarco var drevet i land på naboøen Porto Santo, at han i horisonten kunne se sorte skyer forme en mur ude i havet.

Historien fortæller, at han troede, det var ”røg og damp, der steg op ad helvedes gab”. For at undgå at sejle ud over afgrunden vendte han tilbage til Portugal, hvor Prins Henry af Portugal beordrede ham til at vende tilbage og kolonisere Madeira. Øen var dengang så tæt bevokset af skov, at man ganske enkelt satte ild til vegetationen. Branden varede i hele syv år, og asken i forbindelse med øens vulkanske jord viste sig at være fortrinlig til dyrkning af vinstokke og sukkerrør. I dag er Madeira også til en stor del dækket af pinje, eukalyptus og ægte kastanje, men i over 1.000 meters højde finder man stadig områder med lokale plantearter som konvaltræ, azorisk laurbærtræ, trælyng og madeirablåbær. I dag er ca. 2/3 af øen nationalpark.

De specielle vine på Madeira

Madeira udviklede sig hurtigt til en ø, hvor man fyldte forrådene op med friske forsyninger, bl.a. vin, især når man skulle sejle over ækvator på rejsen mod Fjernøsten. Når man passerede ækvator, steg temperaturen ombord til over 45 grader C for derefter at falde igen. Solen varmede vinen op, og en del af den fordampede med en koncentreret smag til følge. Denne proces gav vinen en særlig karakter, som man først blev klar over den dag, en usolgt levering kom retur. For at bevare og forbedre vinen, såvel hvad angår smag som holdbarhed, kom man lidt spiritus i vintønerne.

Resultatet blev så fantastisk, at man ville genskabe ækvatorsolens varmeproces. Der findes kort sagt to metoder til langvarig opvarmning af vinen. Den ene metode går du på, at vinen fadlagres i varme lagerhuse. De yngste fade placeres længst op i varmen under taget, og de ældre flyttes efterhånden længere og længere ned til lavere lagringstemperaturer. Den anden metode, estufagem, går ud på at opvarme vinen til max 50 grader C i mindst tre måneder i særlige lokaler, estufas. Effekten bliver en karamellisering af sukkeret og en iltning af vinen.

To naturkatastrofer tog næsten livet af madeiravinen. Den første var melduggen, som kom i 1850, og den anden kom 20 år senere i form af vinlusen. Det blev næsten enden på vine af topkvalitet. Man gik over til amerikanske vinstokke, og de klassiske sorter blev sjældne. Men langsomt, men sikkert, er madeiravinen vendt tilbage. I 1920’erne var det en af de mest populære vine i Norden, og der blev sågar etableret skandinavisk ejede vinhus i Funchal.

I dag er vinmarkerne på Madeira inde i en interessant udvikling. Madeirainstituttet blev grundlagt i 1978 for at forbedre druernes kvalitet, og der bliver taget 3.500 forskellige prøver om året. Man har også et testpanel, som kontrollerer alle færdige vine. Eller, som Francisco Machado Albuquerque, der er kvalitetsansvarlig, udtrykker det: Når man har med så eksklusive vine som Madeira at gøre, er man nødt til at have en kvalitetskontrol á la den, man har for diamanter. Der bliver ikke tilsat noget til vinen, som ikke i forvejen fandtes i druen. Det vil bl.a. sige, at når man tilsætter alkohol, stammer de 96% fra vindestillation.

Forskellige stilarter af vin på Madeira

Madeiraen inddeles i forskellige stilarter efter de druesorter, der dyrkes på øen. Vinen skal indeholde mindst 85% af den drue, der er nævnt på etiketten. Generelt kan man dele vinene ind i fire grupper med stigende sødhedsgrad. Det er de ædle grønne druesorter, som giver de bedste vine.

Sercial er en drue, der er vanskelig at dyrke, og som trives på højt beliggende marker op til 700 m over havet. Den giver friske og tørre vine. Sercial-vinene bliver bedst, når de gemmes ti år eller mere. Verdelho er en drue, som modner tidligt, og som giver bløde, halvtørre vine, der bliver mørkere med tiden. Boal er ligesom Sercial ikke så almindelig, og planten har lodne blade. Den vokser især på øens sydside og giver kraftfulde, halvsøde til søde vine med en god syre, som gør, at de kan gemmes længe.Malmsey (eller Malvasia) giver de sødeste vine og vokser på de lavest liggende skråninger ved havet. Endvidere er der Tinta Negra Mole, som er basisdrue for en stor del af dagens madeiravine. Den indgår i de yngre vine, der i begyndelsen har en rødlig tone, som efterhånden går over i gulbrun. Vinmarkerne på Madeira er utrolig små – en gennemsnitsgård er kun på 3.000 kvadratmeter, typisl opdelt i otte små marker.

Spis og bo godt på Madeira
 

Resturante Choupana ligger på Travessa do Largo da Choupana i Funchal, højt oppe i bjergene med en betagende udsigt over byen og Atlanten. Køkkenet holder en meget høj international standard. Den er rigeligt et besøg værd.

Quinta da Casa brancha. Et lille 5-stjernet hotel i Funchal, som er taget med i ”Small Luxury Hotels of the World”. Det er ikke alle, der har råd til at bo her, men et besøg i restauranten er i hvert fald anbefalelsesværdigt.

Fakta om Madeira vin

I 2001 holdt man op med at eksportere i bulk, og nu til dags tappes al vin på flaske på øen. I alt produceres der ca. 3,5 millioner liter madeiravin og 250.000 liter bordvin. Hedvinene bliver solgt under appellationen DOC Madeira, og bordvinene sælges som DIC Madeirense eller Vinho Regional Terras Madeirenses. Anbefalede druesorter er Serical, Verdelho, Boal, Malvasia og Tinta Negra Mole.

Barbeito på Madeira

I dag er det 3. generation, der driver vinhuset Barbeito på Madeira, og virksomheden har været i familien siden 1946, hvor Mário Barbeito de Vasconcelos grundlagde dette lille vinhus. I dag er det datteren Manuela de Vasconcelos, der driver virksomheden. 1991 var et vigtigt år for Barbeito, hvor et familiemedlem for første gang i virksomhedens historie overtog ansvaret som vinmager. I to år studerede og praktiserede Ricardo Freitas side om side med den tidligere vinmager, før han i 1993 præsenterede sin første høst. Året forinden var man først på Madeira med at stoppe bulksalget, hvilket de fleste vinhuse først holdt op med, da loven påbød det fra 2001.

Byygningerne giver karakter til vinene
Vi møder virksomhedens kommercielle direktør Américo Correia Pereira. Han mener, at stilen på Barbeito’s vine er anderledes. De er ikke så fyldige og søde, hvilket han begrunder med, at man lagrer sine vine i tre forskellige lagerbygninger, som alle giver vinene deres specielle karakter. Det første hus ligger i Camara de Lobos. I denne bygning har man en fordampning fra fadene på 3%, og tøndernes størrelse ligger på mellem 300 go 700 liter. Det gør, at de vine, der lagres her, får lav syre og farveintensitet. Det andet og største lager er det, der får mest sol. Her kommer fordampningen op på 5%, hvilket indebærer, at man i løbet af kort tid får en mere koncentreret syre frem i vinen.

-Her varmer vi fadene op til 48-50 grader! Aldrig over 50, siger Américo, mens han samtidig banker på et næsten tomt fad.

-Vinen er fuld af liv, selv om der kun er 30 liter tilbage af de oprindelige 350 liter, som fadet rummer. Den tredje lagringshus har to etager, og man vinificerer også druerne i to trin. I 1999 indførte man rustfri ståltanke, hvilket forbedrede kvaliteten betragteligt.

I løbet af de første 5-7 år lagres vinene i 620 liters fade på 1. salen, hvor 5% fordamper. Her får man vine med god syre, farve og sødme. Man tapper derefter vinene over til større fade i stueetagen, hvor temperaturen er lavere og mere konstant. Dette bedrager til en god balance.

Ved smagningen bliver man bl.a. imponeret over stedets Single Harcest, som er en halvtør variant fremstillet på druen Tinta Negra Mole.

-Colheita og Frasqueira deklarerer vi kun som vintagevine på rigtigt gode år, siger Américo, mens han serverer en Verdelho Frasqueira 1981 for os, hvor der på etiketten står, at produktionen af vinen ligger på 360 flasker samt 900 halvlisters flasker.

D’oliveiras på Madeira
Midt inde i det centrale Funchal finder vi det mest velassorterede vinfirma af alle på Madeira, D’Oliveiras.

-Normalt køber mine kunder et par flasker med sig hjem, når de besøger huset. Det er fint nok, men hovedsagen er, at de får en positiv helhedsopfattelse af mine vine, siger ejeren Luís A.C. D’Oliveira.

Vi begynder smagningen med en Sercial, en traditionsrig og betydningsfuld druesort, som giver de mere tørre vine deres særpræg. Der er mange gamle årgange til salg, og er man på jagt efter Sercial 1862, så koster en flaske 505 euro.

-Sercial serverer jeg kølig og gerne som en aperitif til noget spiseligt, der er salt, siger Luís.

Halvanden million liter vin på lager
Verdelho plejer at ligge på den halvtørre side, og mange af verdens kokke bruger gerne vinen i madlavning. Sædvanligvis bliver vinen dog mest værdsat som aperitif eller som ledsager til maden.

-Vi har 12.000 flasker tilbage i kælderen af vores Verdelho 1912, siger Luís uden at fortrække en mine.

Det lader til at være den største selvfølge, at man har velfyldte lagre med rariteter. En stor del af forklaringen på de mange flasker er, at eksporten ikke kom rigtigt i gang før 1973, så man ligger inde med mange gamle gode årgange. Alt i alt ligger der halvanden millioner liter vin på lager. Samtidigt med, at vi smager den ældste vin, der er til salg i kælderen, en 1850 til 525 euro, fortæller Luís, at man sender ekstra propper med til de ældre vine.

-Efter at man har åbnet flasken og serveret et par glas, kan man blot sætte ekstraproppen i og gemme vinen i yderligere 3-4 år, hævder Luís.

På etiketten står der Reserva på et par ældre flasker, og vi spørger Luís, hvad dette betyder med hensyn til kvaliteten.

-Reserva blev tidligere brugt om vine, der havde lagret i mindst tyve år, men i dag er det nok med fem års lagring på fad, for at vinen kan få denne betegnelse, siger luís.

Sød, sødere, sødest
Mange foretrækker, at en madeira har en vis sødme. Så skal man gå efter en Bual – eller Boal, som den også kaldes. Druen kommer oprindelig fra Bourgogne. Luís drikker helst denne madeira til en bid ost eller som afslutning på et fint måltid. Den ældste årgang af Bual druen, som D’Oliveiras har til salg, er en 1903 til 285 euro. En lidt mindre kendt druesort end de ”fire ædle” er Bastardo. Vinen klassificeres som Medium Dry og ligger smagsmæssigt mellem Sercial og Verdelho. Efter at have smagt på en fantastisk 1927 er det vanskeligt at tro på, at Bastardo skulle være en mere enkel drue. Til sidst kommer vi til den sødeste variant, som er Malvazia, eller Malmsey, som vinen også hedder. Det er en afsindigt god og vel afbalanceret vin med islæt af rosiner. Luís drikker gerne denne vin til jordbær eller ananas eller til øens egen honningkage Bolo de Mel.

Henriques og Henriques på Madeira
Ifølge gammel sædvane på Madeira ejer vinhusene normalt ikke deres egen jord. I stedet køber de vin eller druer fra kontrakt-tilknyttede vinbønder på øen. Men Henriques & Henriques udgør en undtagelse ved selv at eje sine vinmarker. Et af disse arealer er Quinta Grande på 10 hektar, som ligger på et højdedrag mellem 600 og 750 meter over havet. Denne mark, der blev plantet i 1995, er den største enkeltstående vinmark på øen.

Madeira vin i Skandinavien
John Cossarts far begyndte som vinmager på H & H i 1938, men ellers har man ikke haft andre vinmagertraditioner i familien, som har været mere optaget af det salgsmæssige. Cossarts begyndte at sælge vin til Skandinavien efter 1. Verdenskrig, især til Danmark og Sverige. John hilser de strikte regler på Madeira velkommen og fortæller, at der i Portugal findes tre instanser, som kontrollerer reglerne på vinområdet, nemlig Port-instituttet, IVV i Lissabon samt IVBAM på Madeira.

Mens vi smager os igennem en del af sortimentet, kommenterer John Cossart sine vine på en måde, som viser, at han virkelig holder af dem:

-1995 Single Harvest fra Tinta Negra Mole er vidunderlig til æbledesserter, siger John og åbner d en næste flalske, en 10 Years Verdelho. Den har en noget mørkere farve og en god kompleksitet med lang eftersmag.

Man kan mærke, at vinene bliver mindre robuste med tiden, og da vi smager en Bual 15 Years, får John lige nævnt, at vinen er perfekt til jordbær. Vi lærer også, at man i en Terrantez fra 1976 helst skal kunne smage en elegant bitterhed. På en flaske Bual 1957 står der Garrafeira på etiketten, og John forklarer, ata det betyder det samme som Vintage, altså mindst 20 års lagring på fad før tapning på flaske. Den sidste vin, vi smager, er en fantastisk Malvazia årgang 1900, hvor eftersmagen bliver siddende hele eftermiddagen. Denne vin var utrolig svær at spytte ud igen….

Vi kan ikke andet end få sympati for dette familiefirma, som gør, hvad de kan, for at prøve nye veje for den så traditionsomspundne madeira.

HM Borges på Madeira
HM Borges madeirahus ligger i hjertet af Funchal. Lokalerne er temmelig små, men det forhindrer ikkebesøgende i at flokkes omkring et par glas god madeira. Vi klatrer op ad en trappe til loftet, hvor fadene ligger på rad og række. Gennem et lille vindue har man en fin udsigt ud over byen.
Virksomheden blev grundlagt i 1877 af Henrique Menezes Borges. Han satte med det samme Borges på kortet over de fornemste producenter af madeira. I dag bliver virksomheden drevet af kusinerne Maria Isabel Borges Goncalves og Maria Helena Borges Goncalves Fontes.

-Vi har ikke noget som helst til fælles med det berømte portvinshus Borges i Porto, men mange besøgende tror, det er den samme familie, siger kusinerne med én mund.

Man producerer årligt 200.000 liter, hvoraf halvdelen eksporteres, især til lande som Japan, Sverige, Norge, Italien og Storbritannien. Vi begynder med at smage Borges 3 og 5 years Tinta Negra Mole. De klassiske madeiradruer Sercial, Verdelho, Bual og Malvazia produceres i meget mindre kvantiteter, og efter som de fleste af vinene lanceres i løbet af de første fem år, så bliver Tinta Negra Mole klart dominerende.

-Og det er ingen sag at gemme en Tinta Negra Mole i mere end 30 år.

På fadene, hvor de ”ædle” vine lagres, står der Frasqueira, hvilket er et forfinet navn for Vintage.

-Det er et ord, vi tager i brug, når en ædel væske skal tappes på flaske, og det gælder ikke kun vine, men også parfumer, fortæller Maria Helena.

-For Borges vedkommende plejer vi at deklarere en Frasqueira på samme måde som et portvinshus, 2-3 gange i løbet af et tiår. Vi får også at vide, at Madeirainstituttet fører en meget streng kontrol med alle vine på øen:

-Alle de fade, der ligger i kælderen, er blevet fulgt lige siden dag ét, og visse tønder er blevet forseglet, fortsætter Maria Helena.

Den samme vin kan faktisk få to forskellige etiketter, og Maria Isabel fortæller, at en vin fra 2004, som tappers i 2010, får teksten ”2004 Colheita” på sinetikette. Hvis den resterende vin i fadet får lov til at hvile yderligere indtil 2025, får vinen teksten ”2004 Vintage”. Dette skyldes, at en Vintage skal have ligget på fad i mindst tyve år, før vinen lanceres. I smagningslokalet kan man ikke tilbyde lige så mange ældre årgange som de andre vinhuse, men et glas af en lækker Bual 1977 sætter dog et godt punktum for vores positive møde med Borges-kusinerne.

Justino´s på Madeira
Justino’s ligger et stykke uden for Funchal på vej mod lufthavnen. Da vi kører gennem lågerne, fornemmer vi med det samme, at dette handler om moderne stordrift. I kontrast til gamle kældre og lofter, så er her klinisk rent og ryddeligt. Inden vi kaster os ud i smagningen af stedets fantastiske vine, så vil vinmager Juan Teixeira lige vise os rundt, da Justino’s har investeret meget i nyt udstyr.

Tiden er inde til at tage imod de første druer fra årets høst. Ifølge lovgivningen må man udnytte 80 hektoliter per hektar, og druerne skal have en potentiel alkoholprocent på 9.

-Vi betaler i henhold til sukkerkoncentrationen i druerne, siger Juan, og forklarer, at prisen for Sercial og Verdelho er højere, eftersom de bliver produceret i væsentligt mindre kvantiteter.

Man lader druerne gære både med og uden skal. Tidligere pressede man druerne med fødderne, men ikke længere. Man standser derefter gæringen med spiritus, og det er den enkelte vintype, der afgør præcist hvornår.

Ejeren, Sigfredo da Costa Campos, kommer en og hilser på os på vores rundtur. Han indrømmer, at hans ståltanke ikke er specielt charmerende, men han understreger deres store betydning for kvaliteten, hvilket vi da også får bekræftet, når vi smager vinene. Den virksomhed, som Sigfredo da Costa Campos købte i 1981, har eksisteret siden 1870 og er en af de ældste eksportører af madeira. Firmaet blev kendt som Justino Henriques, men for ikke at blive forvekslet med det endnu ældre vinhus Henriques & Henriques benytter man sig i dag alene af navnet Justino’s. I det store, temperaturkontrollerede lagerlokale ligger lange rækker af forseglede 350-liters franske fade. De fleste kommer fra Cognac, og før de kom herhen, havde visse af fadene mere end 20 års brug bag sig. Til forskel fra andre huse har man ingen butik inde i Funchal for besøgende. Al vin går til eksport.

Ved smagningen gennemgår vi ca. 15 vine for at få et billede af Justino’s filosofi. Stedets yngre vine er de bedste, vi har smagt indtil videre.

-Den korteste lagringstid for traditionelle druer som Sercial, Verdelho, Bual og Malvazia er 10 år. De yngre varianter fremstilles på druen Tinta Negra Mole, fortæller Juan.

Han fortæller også, at man i kælderen fandt et gamamelt fad med Terrantez, som man anslog til at være mindst 40 år gammel, hvilket gav Justino’s ret til at skrive Old Reserve på etiketten. Af de ældre årgange bliver vi især imponeret af 1964, 1954, 1940 samt 1933, og ejere Sigfredo Campos tilføjer, at man kun har to tusinde flasker tilbage i kælderen af hver vin.

Madeira Wine Company
The Madeira Wine Company har fire mærker under sine vinger, nemlig Blandy’s, Cossart Gordon, Leacock’s og Miles Madeira. To dynamiske familier ejer denne virksomhed. Den ene er Blandy’s, som har produceret vine på øen siden 1811, og den anden er portvinshuset Symington.

Vinmager Filipe Joao Goncalves Azevedo forklarer os forskellen mellem mærkerne:
-Blandy’s er med sin rige og fyldige karakter vores flagskib. Gæringen er relativt kort for Blandy’s, da vi her stræber efter en vis restsødme.

-Cossart Gordon er lidt mere tør, lettere og mere elegant. Dette skyldes især, at markerne ligger højt og relativt køligt, hvilket giver en mere langtrukken gæringsproces.

-De to andre mærker er noget enklere, med Leacock som den lidt kraftigere og med Miles som den lette.

The Madeira Wine Company står for 40% af madeira-eksporten og er dermed øens klart førende eksportør.

1.000 VINBØNDER   Mens vi går rundt og kigger på stedets anlæg, slår det os, hvor klinisk rent og moderne her er. Med hensyn til druerne leveres de i små 25 eller 55 kilos kurve fra de mere end 1.000 kontrakttilknyttede vinbønder.

-Det er vigtigt, at druerne ikke knuses, før vi får målt den potentielle alkoholprocent, forklarer Filipe. Ifølge loven skal en madeira kunne gære op til minimum 9% af sig selv, men dette er meget lavt, anser Filipe.

-Vores Malvazia har oftest en potentiel alkoholprocent på hen ved 25, men processen stoppes før tiden, for at opnå en større balance. De fleste af druerne vokser på den nordlige side af øen. Druesorterne plukkes på forskellige tidspunkter i løbet af efteråret, og med hensyn til Malvazia-druerne må de ifølge reglerne ikke høstes før den 28. august. Sædvanligvis plukkes de i løbet af september.

Ved smagningen af et halv snes vine under ledelse af vinmager Francisco Manuel Machado Albuquerque blev vi mest imponeret over stedets yngre vine – især en herlig Tinta Negra Mole 3 years. De øvrige vine, der produceres fra 5 years til Vintage, er de klassiske varianter Sercial, Verdelho, Bual, Malmsey samt den mindre kendte Terrantez. Alle disse madeiraer fremstilles efter den såkaldte Canteiroproces, hvilket betyder, vinene skal hvile på ristede fade oppe på loftet i vinhuset. Dette for at udnytte varmen under taget, som kan komme op på 50 grader C.

- En vin, der har fået stor opmærksomhed, er Blandy’s Malmsey Harvest 1994, oplyser Francisco stolt. Det er en vin, som blev lanceret i 2000, betydeligt tidligere end en Vintage, som jo skal lagre i mindst 20 år. Der er tale om en madeira med fin balance, som er blevet mindre iltet end normalt. Er man ude efter en ældre madeira, er en Bual 1908 den ældste årgang, firmaet har til salg.

Rejser til Madeira

Hoteller på Madeira

Bilrundrejser på Madeira 

Kilde: Viniportugal

Relaterede artikler

•   Vin i Portugal
•   Portugal som vinland, en opdagelsesrejse.
•   Portugal - vinens historie
•   Druer i Portugal
•   Grønne druer i Portugal
•   Blå druer i Portugal
•   Setúbalhalvøen syd for Lissabon
•   Vin i Beiras
•   Vin i Vinho Verde
•   Algarve vin
•   Alentejo vin
•   Ribatejo Vin
•   Estremadura vin
•   Beiras vin
•   Douro vin
•   Bagaceira og Aguardente
•   Portugal og kork
•   Cliff Richard en vinbonde på Algarve
•   Luis Pato, Bagadruens mester
•   Fagfolk på opdagelsesrejse i Portugal!

Andre Artikler

Læs vores andre artikler og find inspiration til din næste ferie. Du kan se en samlet oversigt over alle artikler her.