Rejsemål

Find hurtigt og nemt dit ønskede rejsemål via listen forneden.

 
Emneord

TagsFind andre artikler om disse emner:

 
 
Rejsenyheder

MADEIRA PÅ TILBUD
Rejs til Madeira i september til uhørt lav pris. Fly t/r til Madeira inkl. mad og drikke ombord. Ophold på 3* pension. 1 uge kr. 2.490. Bestil nu, begrænset antal pladser! Se også alle aktuelle rejsetilbud til Madeira.


FANTASTISK TILBUD PÅ 5* HOTEL I LISSABON
Du har nu muligheden for at komme til Lissabon og bo på et fantastisk femstjernet hotel til en uhørt lav pris i oktober måned. Du bor på det berømte Hotel Grand Lisboa, som er et af de mest spektakulært designede hoteller i Portugal. Læs mere om tilbuddet her.


VINTERFERIE PÅ MADEIRA
Madeira er et oplagt rejsemål til vinterferien. Her finder du et behageligt klima også i vinterferien og der er direkte fly fra København hver uge hele vinteren. Du kan rejse til Madeira i det antal dage, der passer bedst, og i vinterferien kan du f.eks. opleve det berømte karneval på Madeira.


VINHØSTEN STÅR FOR DØREN
Tag med en gruppe fagfolk på en vinrejse rundt i Portugal, og oplev hvilke muligheder Portugal byder på nu hvor vinhøsten står for døren i september måned.


VIDUNDERLIGE MADEIRA
På vores populære temarejse til Madeira med dansk rejseleder vil vi opleve Madeiras største seværdigheder, smage på den berømte madeiravin og meget mere. Du kan nu booke alle afgange frem til april 2011.


Alle nyheder og rejseartikler fra Portugal


Sagres

Tags  algarve  pousadas  
Det vindblæste Sagres med den tørre buskads og de dramatiske klipper står i skarp kontrast til det øvrige Algarve og naturen her på denne del af Algarvekysten ved Sagres er en oplevelse at se og føle. I modsætning til den mere beskyttede kyststrækning, kan det ved Sagres blæse i dagevis og når man stå og kigger ud over Atlanten med Sagres gamle fæstninger i baggrunden kan man næsten fornemme hvordan netop dette sted har haft en stor rolle gennem historien, ikke kun for Sagres og Algarve, men også for de mange opdagelserejsende der havde Algarve som udgangspunkt. Der er ikke mange der vælger at tilbringe hele ferien på denne del af Algarve, men der kommer mange til Sagres på dagsudflugter og skulle du ønske at bo i Sagres nogle dage, kan vi anbefale den hyggelige Pousada der ligger i Sagres. i Sagres er det især mange unge mennesker der kommer for at nyde den vilde strand og camperer, bor på billige pensionater eller lejer sig ind hos private. Om aftenen på pladsen foran Café Conchina i Sagres går snakken på flere sprog. Samtaleemnet er ofte hvor dyrt, alt er blevet, slet ikke som i de gode gamle dage.
 
Cabo de Sao Vencente er Europas yderste sydvestlige punkt, og her føles man sig virkelig ved verdens ende. Hvilket det var for fønikerne, grækerne, kartagenerne og romerne, for herfra gik deres verden ikke længere. Fyret er et af Europas kraftigste og kan efter sigende ses 90 km til søs. Fra boderne ved fyret sælges tykke trøjer til frysende turister og forretningen går strygende. Tag trøjen med hjemmefra og spar penge. På klinterne mellem kappen og Sagres vokser et utal af vilde blomster. Om foråret finder man klynger af engelskgræs, blå pimpinelle og miniature påskeliljer, Trækfugle krydser kappen på vej til og fra Middelhavet mellem september og november og fra januar til marts. Besøger man stedet i disse måneder, kan man se store flokke af suler, store hvide havfugle med sorte spidser på vingerne, der yngler i Storbritannien, men overvintrer i Middelhavet. Cabo Sao Vincente er den landkending, hvor der skal drejes 90 grader øst, frem for at flyve stik syd. Strandfuglene herude, er alpealliker, klippeduer samt af og til en sjælden vandrefalk.
 
Murene på Fortaleza (fortet) hæver sig over forbjergene på Sagres halvøens sydligste spids. Det var her Henrik Søfareren siges at have stiftet sin berømte søfartsskole, Vila do Infante, i 1420, men den rigtige beliggenhed er stadig et mysterium. Sir Francis Drake rev en del af det ned under den Spanske besættelse, og resten blev ødelagt under jordskælvet i 1755.
 
Det var her i Sagres, at Henrik Søfareren samlede Europas bedste hjerner, for at korrelere eksisterende geografisk viden, udarbejde kort og videreudvikle navigationsteknik. Det var her skibsbyggere studerede tegninger til karavellen, der var det ultimative sejlskib, nøglen til Portugals herredømme på verdenshavene. 
Indenfor fortets mure ligger et lille museum, en gammel kirke og et gigantisk kompas ridset i sten, som først blev fundet i 1928 under et kirkegulv. Historikere har delte meninger om, hvorvidt stenen stammer fra Henriks tid.
 
De store atlanterhavsdønninger banker løs på halvøens strande og virker som en magnet på surfere. Tonel, vest for Sagres har gode bølger. Praia do Martinhal mod øst og Praia de Beliche mellem Sagres og Cabo de Sao Vicente er mere egnet til badning.

Relaterede artikler

Andre Artikler

Læs vores andre artikler og find inspiration til din næste ferie. Du kan se en samlet oversigt over alle artikler her.

PortugalBureauet
Lavendelstræde 8
DK-1462 København K
Telefon: 33 91 82 00
info@portugalbureauet.dk
Rejsegarantifonden: 1920

Find:  Golfrejser hos GolfBureauet | Rejser med rejseleder hos Kulturrejser Europa