Vidago Palace Hotel i Nordportugal

Vidago Palace Hotel I Nordportugal er medlem af The Leading Hotels of the World's luksushotelgruppe

Midt I et af Nordportugals mest idylliske områder ligger et af Portugals måske flotteste og mest karismatiske hoteller, som kun venter på at blive genopdaget. Hotellet er omringet af en 40 hektar usædvanlig smuk park og en fantastisk 18 hullers golfbane på internationale niveau. Området kendetegnes for sine historiske kursteder og historiske traditioner. Den korte afstand til den spanske grænse bidrager tillige til en bred mulighed for at tage på spændende udflugter i området.

Hotellet, som er opført i en imponerende neo-romantisk stil, så dagens lys i 1910. Dengang var hotellet meget efterspurgt og tiltrak store dele af den europæiske overklasse, delvist pga. af Vidagos fremragende kildevand, samt kurstedets og områdets fredelige og skønne natur. Hotellet byder på luksuriøse faciliteter samt muligheder for fritidsaktiviteter som golf, tennis, ridning, svømning, mv.

I 2010 gennemgik Vidago Palace Hotel en total renovering og ombygning, der gik ud på at udstyre hotellet med de mest moderne faciliteter. Renovering blev dog udført med stor respekt for hotellets oprindelige sjæl og stil. Med sine bedårende 60 værelser og 10 suiter, er hotellet særdeles hyggeligt og meget raffineret indrettet.

At træde ind på hotellet føles som at blive ført på en rejse tilbage til Belle Époquens charmerende tider. Hotellets monumentale facade og den majestætiske trappe i lobbyen, samt de indvendige høje lofter er fantastisk smukke. Hotellets parketgulve er smukt udførte og fine håndmalede tapet dækker væggene, også den store konferencesal.

Vidago Palace Hotel er i 2011 blevet medlem af den fornemme luksus hotelgruppe The Leading Hotels of the World, der beskriver hotellet som ”One of Europe’s great historical resorts. A Palace in a forest” (et af Europas store historiske resort. Et slot ind i skoven).

Desuden byder hotellet på udendørs- og indendørs swimming pool, SPA, sauna, fitness, fritidsaktiviteter for børn og voksne og et kongres center med 11 multifunktionelle mødelokaler.

Hotellet danner rammer for perfekte ferier, familiebegivenheder, bryllupper, firmaarrangementer, golfturneringer, mv..

Eksempler på gennemsnitspriser for en overnatning i et standard dobbeltværelse og en suite i maj måned, inkluderet morgenbuffet er 130 € og 549 €.

Se mere om Vidago Palace Hotel

Se mere om The Leading Hotels of the World