Udflugter på Madeira

Oplev den fantastiske natur og spændende seværdigheder på Madeira på en udflugt med dansk eller engelsk talende guide.

Hos PortugalBureauet tilbyder vi følgende muligheder for udflugter

Udflugter med dansk rejseleder

PortugalBureauet har servicekontor i Funchal og dansk personale. Du har mulighed for at deltage på udflugter med dansk guide og vil få tilsendt det aktuelle udflugtsprogram sammen med dine afrejseparpier. Du kan også vælge at deltage på vores populære temarejse med dansk rejseleder.

Læs mere om rejsen Vidunderlige Madeira hvor der indgår udflugter med dansk rejseleder.

Læs mere om udflugter med dansk guide hvis du rejser til Madeira på egen hånd.

Bestil din private udflugt og guide

På Madeira har i også mulighed for at bestille jeres egen "private" guide og udflugter. Kontakt os for nærmere information

Udflugter med engelsktalende guide

Hver uge året rundt kan du deltage på udflugter med engelstalende guide. Her kan du læse om nogle af de mest populære udflugter på Madeira. Ønsker du at bestille en udflugt så kan du gøre det online!

Udflugtsprogram med engelsk rejseleder på Madeira

Nedenstående er et udvalg af de udflugter der findes på Madeira. Du kan altid få de aktuelle priser og turbeskrivelser når du søger efter udflugter online.

Søg og bestil udflugter på Madeira


Det østlige Madeira!

På denne udflugt bliver dagens første stop i byen Camacha, som er hovedbyen for øens kurvefletteri. Desuden ligger Camacha meget smuk i det fascinerende bjerglandskab med panoramaudsigt over mod den tredje højeste bjergtinde på Pico do Arieiro (1.818 m.o.h). Herefter går ”oplevelsesrejsen” videre mod naturreservatet Ribeiro Frio, ”den kolde flod”, videre til nordkysten mod Santana, der især er kendt for dets specielle stråtækte huse. I Santana skal smagsløgene på overarbejde, da der her bliver serveret en lækker anretning med frokost (inklusiv i prisen). Efter frokosten til Porto da Cruz, hvor området i og omkring er kendt for dets mange imponerende terrasser bygget ind i bjergmassiverne. Turen fortsætter over det smukke Portela-passet til Pico do Facho, hvorfra man virkelig kan nyde de uspolerede udsigter på nordkysten.

Santa Maria de Colombo – oplev Madeira fra vandsiden!

På det gode skib ”Santa Maria” går du i fodsporene på Christopher Columbus, næsten da… Der sejles langs sydkysten, og du vil opleve Madeira fra et helt andet og meget smukt perspektiv!

Eira do Serrado, Monte og Nonnernes Dal – den klassiske tur.

Fra Funchal går turen til det skønne udsigtspunkt, Pico dos Barcelos (350 m.o.h), hvorfra der kan nydes et herligt blik over Funchal. Efterfølgende går ruten videre til Nonnernes Dal og Eira do Serrado (1.094 m.o.h) – den friske bjergluft mærker man med det samme. Fra det høje punkt videre til Monte, hvor der vil være mulighed for at besøge det berømte kurvefletteri (fakultativt) og se nærmere på produktionen.

Det vestlige Madeira!

Fra Funchal går dagens rejse gennem den lille, pittoreske fiskerby, Camara de Lobos. Efterfølgende videre til øens imponerende 580 meter høje punkt; Cabo Girão, hvorfra en enestående udsigt nydes. Efter besøget i Ribeira Brava går turen over det berømte bjergpas Encumeada til São Vicente. Her opleves naturen på meget tæt hold, da det barske Atlanterhav og de store klippeformationer nærmest går i ét. På vejen til Porto Moniz køres der forbi flere af de kraftfulde og storslåede vandfald som kan nydes fra bussen. I Porto Moniz skal de naturlige swimmingpools med lavasten afprøves, hvorefter frokosten indtages (inklusiv i prisen). Mætte fortsættes der til naturreservatet Paul da Serra for afslutningsvist at køre over Encumaeda-passet tilbage til Funchal.

Besøg naboøen Porto Santo.

Tag med til naboøen Porto Santo, hvor der sejles fra Funchal om morgenen. Efter ankomsten til denne dejlige ø, som byder på skønne sandstrande og en betagende natur, tages der på en lille ø-rundtur, hvor man stifter nærmere bekendtskab med de allermest spændende udsigter. Eftermiddagen er til fri disposition, hvor badning vil være en oplagt mulighed. Sidst på eftermiddagen sejles der retur på Madeira, Funchal.

Vandreture på Madeira

Der findes mange gode muligheder for at lære det smukke Madeira bedre at kende. Til fods vil du opleve landskabet mere intensivt, du kan dufte, høre og føle alt omkring dig. En udfordrende og fascinerende måde at lære området bedre at kende. Derfor har PortugalBureauet lavet udflugter med vandringer til fods, hvor alle kan være med, da vi har delt vandringerne op i sværhedsgrader; let, middel og svær. På den måde kan du vælge netop den rute, som passer dig bedst. God fornøjelse!

Du kan også læse mere om lavadavandringer på Madeira 

Udvalgte vandreture på Madeira

• Queimadas til Caldeirao Verde Niveau: Middel/svær Varighed: 5 timer/12 km

Vandring langs en af øens ældste levadaer omkranset af frodig vegetation og storslåede udsigter. Målet på denne vandring er de smukke og skyggefulde klippesider, som er tæt bevokset med bregner - herfra nydes de høje vandfald, som styrter mange meter ned øverst fra klippesiderne.

• Ribeiro Bonito Niveau: Let/middel Varighed: 4 timer/14 km

En af de flotteste levadavandringer på øens nordøstlige side, hvor der vandres gennem laurbær- og eukalyptusskove med mange forskellige plantesorter og talrige fuglearter.

• Boa Morte til Quinta Grande Niveau: Let Varighed: 3 timer/8 km

Vandring langs “Levada do Norte” gennem fyrretræs- og eukalyptosskove, hvor man frem for ser den fantastiske udsigt til alle terrasserne og Atlanterhavet. 

• Rabacal til “De 25 kilder” Niveau: Middel/svær Varighed: 4 timer/10 km

En af de vel nok mest kendte vandringer - en rute med to levadaer, uspoleret naturscener og brusende vandfald.

• Baia d’Abra Niveau: Middel Varighed: 4 timer/10 km

Denne vandring hører med i kategorien af de mest efterspurgte på øen - store oplevelser og fantastiske udsigter med underfundige klippeformationer, som vil imponere enhver vandrer.

• Pico do Arieiro til Pico Ruivo Niveau: Krævende! Varighed: 4 timer/12 km

Vandring på Madeiras “tag” - nemlig fra højderyg til højderyg, hvor storslåede udsigter vil vise sig til alle sider af øens verdenshjørner. Ligeledes er dette vandreturen, hvor skyerne til tider vil befinde sig under vandregruppen, da ruten leder os op i højderne.

• Referta Niveau: Let Varighed: 2 timer/6 km

En rolig vandring langs de smukt anlagte terrasser med panoramaudsigt til bjerget Penha d’Aguia, som nærmest stolt rejser sig op af Atlanterhavet. Som afslutning på netop denne rute skal landvinen Amaricano smages i forbindelse med at udsigten over byen, Porto da Cruz, nydes.

Praktiske informationer om vandreture opå Madeira

For alle vandringer uanset niveau anbefales/forventes det, at du som tilmeldt har skridsikre sko med samt at du er forberedt på at skulle benytte tøj til alsidigt vejr. Husk ligeledes madpakke + drikkelse. Det er en forudsætning, at man har erfaring med vandring - især ved vandringer af middel, svær og krævende karakter. Som tilmeldt skal man være sin fysiske form bevidst, ikke være gangbesværet, ikke lide af svimmelhed og højdeskræk. Vi gør opmærksom på at mange af vandreturerne ikke kan bestilles online men skal bestilles på Madeira.