Rejsetips til en storbyferie i Porto
Portugals anden største by Porto er en yderst charmerende by, som byder på et hav af seværdigheder. Portvin har gennem mange århundreder gjort byen berømt over hele verden, eftersom handelsbyen har tiltrukket mange udenlandske familier til, hvilket har skabt en dynamisk interkulturel atmosfære i byen.Porto byder på talrige oplevelser, her iblandt kirker, museer og det historiske centrum, som er byens hjerte. Trods hverdagens travlhed, føles det afslappende at færdes i byen, som ikke er overrendt af turister.
Der er mange gode grunde til at besøge den ukendte side af Porto og her er nogle tips, som personalet fra PortugalBureauet har udvalgt hvis man rejser til Porto:
Sea Life Porto – En spændende temapark beliggende i Parque da Cidade (Byens park) og den emblematiske Castelo do Queijo ved Foz kvarteret. En unik individuel eller familieoplevelse, som byder på interaktivitet med havets dyreliv. Temaparken har en undervandstunnel, som bringer dig tæt på hajer, blæksprutter og rokker. En tropisk skov byder på tillige på eksotiske og sjældne tropiske dyr. Familiepris (4 voksne + 2 børn 32,40 €)
Parque da cidade – Portugals største bypark på hele 80 hektar, projekteret af landskabsarkitekten Sidónio Pardal. Her føler man ikke, at man er midt i en storby. Parken er utrolig flot med dens søer og stier, der er inspireret af forskellige kendte parker. Parken inviterer til dejlige spadsereture og indbyder gæsterne til afslapning midt i byen.
Bordallo Pinheiro – Berømt portugisisk keramiker fra d. 19. årh, som skabte et innovativt og appetitligt keramisk koncept, ved at afbilde grøntsager, frugt, kål i sine tallerkener, fade, mv. Man kan bl.a. købe Bordalo Pinheiros keramik i MOMA (New York). Danmark er Bordallo Pinheiros 6. vigtigste eksport marked. – Rua Cândido dos Reis 6, 4050-152 Porto
Lost Underground – Musik butik, hvor man finder sjældne vinyl-plader, magaziner, T-shirts, mv.
Bombonaria Bonitos – Traditionel familieejet chokolade butik, med hjemmelavede udsøgte chokolader, marmelader, honning, kiks, te, mv. – Rua Afonso Lopes Vieira 150, 4120-020 Porto
Købmandsbutikken Pérola do Bolhão – Beliggende i en flot ”Art Noveau” bygning. Butikken blev grundlagt i 1917 i hjertet af Porto og har et udsøgt udvalg af portugisiske produkter og råvarer. Rua Formosa 279, 4000-252 Porto.
A Vida Portuguesa – Som efterfølger af den første butik i Lissabon, er A vida Portuguesa specialiseret i autentiske portugisiske ”retro”produkter. – Rua Galeria de Paris 20 - 10., 4050-162 Porto
Café Guarany – Cafeen som er Grundlagt i 1933, er kendt som ”musikerens café” og byder på live-musik hver torsdag, fredag og lørdag. Lige fra fado til Bossa Nova eller cubanske aftener. – Avenida dos Aliados 89-85, 4000-066 Porto
Café Majestic – Portos ”Belle Epoque”s luksus og aristokratiske café indviet I 1921 som ”Elite”, skiftede dog navn til ”Majestic”, var et fast mødested for Portos kunstnere, politikere, forfattere. Har status som ”værdibevarende monument” og blev totalt restaureret i 90’erne. – Rua de Santa Catarina 112 – 4000-442 Porto
Marked ”Bolhão” – Monumentale stor bygning opført i Neo-klassisk stil i 1914, erstattede den første fra 1839, som et forsøg for at samle byernes købmænd et sted, ligger i hjertet af Porto. Fra mandag til lørdag oplever man en her en livlig atmosfære. Her findes specielle butikker der sælger ægte portugisiske produkter. Rua Fernandes Tomás – 4000-214 Porto
Restaurante Escondinho – En foretrukket restaurant for mange i Porto. Her har man siden 1934 kunne smage på original portugisisk gastronomi i en hyggelig atmosfære præget af vægge belagt med smukke håndmalede kakler fra d. 17. årh. Restauranten har været anbefalet af prestigefyldte rejsemagasiner – Rua Passos Manuel 152 – 4000-382 Porto
Restaurante Tripeiro – En restaurant velkendt for sit typisk ”Portos-køkken”, herunder de traditionelle ”Tripas à moda do Porto” (en gryderet tilberedt bl.a. med kalve kallun, kylling, hvide bønner, der serveres med ris tilberedt i ovnen, typisk i en speciel ler gryde). – Rua Passos Manuel 195, 4000-382 Porto.