Corvo på Azorerne Corvo på Azorerne - æselridning i Corvo

Rejser til Corvo

En rejse til Corvo giver mulighed for at opleve en lille, tidløs ø, hvis befolkning holder liv i de gamle og rige traditioner på Azorerne. Dens hvide huse ligger oppe i klipperne, højt over havet, og dens blå sø findes på bunden af et dybt krater. Corvo ligger 24 kilometer nordøst for Flores og er den mindste af øerne i ø-gruppen. Dens eneste bosættelse, Vila Nova, er en charmerende, rolig by med kun to taxier og én politimand.

Corvo udgør egentlig toppen af den maritime vulkan, Monte Gordo, med det grønne krater, Lagoa do Caldeirão, ved dens nordlige ende. Det er muligt at nå dens kant via en vej, hvorefter der er en nedstigning på 300 meter til dens krater-bund. I dens centrum er krateret dækket af øer og søer, mens et kludetæppe af marker, omkranset af stenmure, dækker bjergskråningerne.

Særegen kultur på rejsen til Corvo

Hvis man kun har nogle timer på rejsen til Corvo, kan det anbefales at slentre gennem Vila Novas gader med de traditionelle huse, besøge den flamske kirke fra det sekstende århundrede eller tage på en udflugt til Monte Gordo-bjerget for at nyde udsigten over de smukke søer med holmene og den nærliggende ø Flores.

Men det er også en mulighed at blive nogle dage for at opleve mere af Corvos særegne kultur. Hvis man gør det, er der en god mulighed for at man bliver varmt modtaget af den lokale befolkning, som stolt viser deres lokale skikke og traditioner frem. Man kan gå med mølleren til vindmøllen med de hvide sejl eller se bønderne og hyrderne arbejde på markerne. Eller man kan betragte fiskerbådene, når de står til havs ved morgengry. Uanset hvad man vælger at gøre, vil man rejse fra øen med en følelse af at have deltaget i det lokale liv i dette lille, enkle samfund med dets stolte traditioner.

Corvos spændende historie

En rejse til Corvo byder på et spændende indblik i Azorernes tidlige kolonihistorie. Corvo var sammen med Flores den ø, der blev sidst opdaget (omkring 1450) og de første besættere ankom ca. 100 år senere. Corvo har i det 17 – 18. årh. nydt godt af dens afsides beliggenhed, det barske Atlanterhavs forhold og manglen på en sikker havn, som har gjort, at den hovedsageligt har ernæret sig af landbrug. Tidligere kommunikationer med naboøen Flores foregik gennem bål: Antal af bål havde forskellige betydninger – som en kodet besked. Først i 1963 fik Corvo strøm og ti år senere blev de første telefonkabler installeret. Piraterne sejlede tit til Corvo, og befolkningen indgik en uofficiel ”samarbejdsaftale” med piraterne og på den måde udvekslede de mad, vand og skibsreparationer med luksus-varer samt beskyttelse. I 19. årh. vandrede mange ud til Amerika i forbindelse med hvalfangst. Men familierne holdt forbindelser på tværs af Atlanten og det siges, at der er flere US dollars end Euro i omløb på Corvo. I de seneste år er der sket en modernisering af øens infrastrukturer.

Bestil din rejse til Corvo hurtigt og nemt!

PortugalBureauet tilbyder mange forskellige rejseformer, så du kan vælge netop den ferie, der passer dig bedst. Du kan søge eftet rejser online i søgemaskinen, eller få et skræddersyet tilbud på din ferie.

Pakkerejser til Corvo

Pakkerejser er rejser som er sammensat af personalet hos PortugalBureauet. Du finder f.eks. langtidsrejser og rundrejser på egen hånd og meget mere.

Hotel eller feriebolig på Corvo

Vi har et stort udvalg af hoteller og ferieboliger på Corvo. Se en liste med alle hoteller på Corvo

Billeje på Corvo

En lejebil giver den optimale frihed på din ferie. Læs mere om mulighederne for billig billeje på Corvo

Skræddersyet rejsetilbud

Finder du ikke lige netop den rejse, der passer dig, eller har du specielle ønsker, så send os en rejseforespørgsel og modtag et skræddersyet rejsetilbud

Find hotel på kort