- Portugal – Vesteuropas billigste ferieland Portugal – Vesteuropas billigste ferieland Portugal er billigt at holde ferie i. Faktisk har hotelophold og restaurantbesøg i Portugal et pris-indeks p&a... »Læs mere
Azorerne - her finder du en storslået natur
Rejser til Azorerne
Velkommen til PortugalBureauets rejser til Azorerne - den mest specielle og farverige ø-gruppe i det atlantiske ocean!
Omkring 1300 kilometer, og to timers flyrejse fra det portugisiske fastland, ligger de ni øer, som udgør ø-gruppen Azorerne. Hovedøen hedder São Miguel og her ligger også regionshovedstaden Ponta Delgada. Tilsammen dækker de ni øer som udgør Azorerne en diameter på over 600 kilometer.
I 1427 blev Azorerne genopdaget af én af Henrik Søfarerens kaptajner, hvorefter den blev beboet af portugisiske og flamske kvægfarmere og bønder. Siden blev Azorerne brugt som transitsted mellem Europa og Amerika, og i dag er rejser til Azorerne blevet populære for rejsende, der trænger til at komme væk fra det travle europæiske fastland, uden på nogen måde at være overrendt.
Oplev unik natur på din rejse til Azorerne
Azorerne har en spektakulær natur, som ikke har sit lige noget andet sted. Azorerne opstod oprindeligt som et resultat af et vulkansk udbrud, beliggende dér hvor den europæiske tektoniske plade mødes med den afrikanske og den amerikanske. Den vulkanske undergrund gør, at der er et væld af varme kilder, og at Azorerne har nogle meget høje bjerge og vulkaner, herunder Portugals højeste punkt på 2.351 meter, på øen Pico.
I Furnas på hovedøen São Miguel finder man gejsere og Europas mest aktive termiske område med hele 22 forskellige kilder. Og i Ferraria kan man bade i Atlanterhavet i mellem 30 og 50 grader varmt vand, når det er ebbe, hvor vandet er opvarmet af de varme kilder!
Fantastisk klima og natur på Azorerne
På grund af São Miguels specielle klima, med en behagelig dagtemperatur på 21-27 grader om sommeren og lidt under 20 grader om vinteren, er øen velegnet som feriemål hele året rundt. Øen har en enestående natur, som bugner af eksotiske planter, blomster og træer. Der findes omkring 200 fuglearter, foruden 56 plantearter, som ikke ses andre steder i verden, for ikke at nævne de mange vidunderlige blomsterarter, såsom begonia, bougainvillea og hisbiscus, som blomstrer hele året rundt. Herudover er øen i besiddelse af rindende vandfald, mægtige ananasplantager, et væld af akacie- og advocadotræer, dybe vulkankratere, dramatiske kystklipper og smaragdgrønne søer.Hvaler og delfiner på rejsen til Azorerne
En af de helt store attraktioner på Azorerne er de hvaler og delfiner, som man kan se i farvandene ved Azorerne, især fra øerne Pico og Faial. De kan både ses fra tårnene inde på land, kaldet ”vigias”, som giver en spektakulær udsigt ud over havet og de sjældent sete dyr, eller fra de små hurtigtgående både, som sejler helt tæt på de mægtige hvaler.
Hertil kommer et væld af gode restauranter, charmerende, stilfærdige havne med brolagte gader, elegante barokkirker, og en lokal-befolkning , som er kendt for sin gæstfrihed og ærlighed. På Azorerne finder du også en produktion af vin og et stort udvalg af landbrugsprodukter. Så det er ikke nogen tilfældighed, at National Geographic i 2007 stemte Azorerne helt op som nummer to på rangslisten over verdens bedste ferie-øer! Azorerne hedder på Portugisisk Acorerne og Azores på engelsk.
Bestil din rejse til Azorerne hurtigt og nemt!
PortugalBureauet tilbyder mange forskellige rejseformer, så du kan vælge netop den ferie, der passer dig bedst. Du kan søge eftet rejser online i søgemaskinen, eller få et skræddersyet tilbud på din ferie.Pakkerejser til Azorerne
Pakkerejser er rejser som er sammensat af personalet hos PortugalBureauet. Du finder f.eks langtidsrejser, rundrejser på egen hånd, og kulturrejser.Hotel eller feriebolig på Azorerne
Vi har et stort udvalg af hoteller og ferieboliger på Azorerne. Se en liste med alle vores udvalgte hoteller på Azorerne.Billeje på Azorerne
En lejebil giver den optimale frihed på din ferie. Læs mere om mulighederne for billig billeje på Azorerne.Skræddersyet rejsetilbud
Finder du ikke lige netop den rejse, der passer dig, eller har du specielle ønsker, så send os en rejseforespørgsel og modtag et skræddersyet rejsetilbud til Azorerne.Grupperejser til Azorerne
PortugalBureauet er specialist i grupperejser til mange rejsemål i Portugal og du er altid velkommen til at kontakte vores gruppeafdeling for et tilbud på en grupperejse til Azorerne.Artikler om rejser til Azorerne
Gæstekommentarer
- Azorerne og privat guide Hej Susete, Jeg er nu hjemme fra min ferie på Sao Miguel. Jeg vil bare sige tak for jeres fine service og fortælle at jeg havde en fantastisk tur. Hotel... »Læs mere
- 3 øer på Azorerne og et par dage i Lissabon 3 øer på Azorerne og et par dage i Lissabon Til PortugalBureauet Kære Gitte I dagene fra d. 23. august til d. 9. september besøgte vi tre øer på... »Læs mere



