Quinta Estalagem - Facade
Quinta Estalagem



Quinta Estalagem er et firestjernet hotel, omgivet af bjerge og grønne haver, beliggende ved den lille landsby Santo da Serra, som ligger i 660 meters højde over havet. Som gæst på hotellet bor du i Madeiras dejlige natur og du kan tage på vandreture langs Madeiras levadaer, de kunstige vandingssystemer, som blev anlagt for at dirigere vand rundt til markerne på hele øen. Man kan vandre langt ind på øen ved at følge levadaerne ind gennem skovene og langs bjergsiderne. De fleste steder er der indrettet gangstier langs levadaerne, ikke for vandrende tursiters skyld, men for at levadeiros, opsynsmænd som efterser, vedligeholder, renser og reparerer levadaerne kan komme rundt.
I nærheden ligger der også en golfbane, så du kan komme ud og gå et par runder på din rejse til Madeira. Ønsker du at opholde dig på Hotel Quinta Estalagem på din ferie på Madeira, skal det være fordi du vil give dig selv enestående naturoplevelser, samtidigt med at du kan nyde den service, som dette 4 stjernede hotel tilbyder. Der er også mulighed for billeje på Madeira, så du kan køre ud og opleve blomsterøen på egen hånd. Køreturen, gennem bjergene og langs kystvejene er vidunderlige og med billeje på Madeira kan du opleve øen på en helt ny måde.
Hotellets værelser har eget badeværelse, aircondition, telefon, tv, bad og brusekabine. Desuden har hotellet en restaurant, en bar, en døgnåben reception, en have, parkeringsfaciliteter og adgang til internettet.





