Pousada de Alcacer do Sal - Pool
Pousada de Alcacer do Sal



Pousada de Alcacer do Sal - D. Afonso II ligger i den tusind år gamle borg Alcácer over Sado-floden, der løber gennem den grønne dal med kork og ris, og over Alcacer do Sal i Alentejo med 13.000 indbyggere. I dette område med mere end 5.000 års historie, er der kulturelle spor efter både fønikerne, araberne og romerne. Hotellets restaurant tilbyder et fantastisk menukort.
Hotellet har 33 værelser og 2 suiter. Værelserne er udstyret med aircondition, kabel-tv, 220 volt strømforbindelse, minibar, hårtørrer, badekåber, telefon, sikkerhedsboks og internet.
Seværdigheder i området: Santa Maria do Castelo (kirke fra det 12.-13. århundrede), det arkæologiske museum (beliggende i Espírito Santo kirken), Santo António (kirke fra det 18. århundrede) og de 11.000 Jomfruers kirke, St. Susan-landsbyen.
I det 8. århundrede var Alcácer do Sal en af de vigtigste handelsbyer på den Iberiske halvø. Byen var domineret af arberne, men blev i det 10. århundrede erobret af vikinger! Afonso Henriques, Potugals første konge, forsøgte at besejre byen i 1158, men byen blev først portugisisk i 1217. Byens borg, bygget af araberne, mistede efterhånden sin militære betydning og blev i det 16. århundrede omdannet til kloster. Og i dag er ligger Pousadaen her.


