Pousada Solar da Rede - Porten ind til Pousadaen
Pousada Solar da Rede



I midten af Douro vinregionen ligger Pousada Solar da Rede, hvorfra der er den mest fantastiske udsigt over Douro-floden. Pousadaen som ligger på en herregård fra det 19. århundrede, har 25 hektar vinmarker. Møblementet er enestående. Værelserne er individuelt indrettede, og kan bedst beskrives som et museum over forskellige tiders senge. Hvert værelse har de bedste senge fra en bestemt periode, og andre møbler i værelset matcher perioden. I hele dette historiske luksushotel er der gjort noget ekstra ud af indretningen, så den passer til arkitekturen.
Pousadaen har 8 suiter, 2 luksusværelser og 19 standardværelser. Alle værelser er udstyret med aircondition, kabel-tv, minibar (gælder ikke alle værelser), hårtørrer, badekåber, telefon. Nogle værelser har landskabs-udsigt.
Fra pousadaen er der udsigt til en langstrakt sø på grænsen mellem Spanien og Portugal. Den bedste måde at ankomme på, er ved at tage en flodbåd fra Porto op ad floden, og for de der har mindre tid, er der en helikopterlandingsplads. Da den første ejer, Jose Maria de Alpoim, døde i 1916, blev stedet forladt, indtil det i 1962 blev købt og gennemgik en fuldkommen restaurering. Da herregården i 1997 blev købt af de nuværende ejere, var den i perfekt stand. Kun køkkenet skulle forbedres. Når man træder ind ad dørene, er det som at træde tilbage i tiden. Hallen har granitgulv, og halvvejs op er væggene dekoreret med de berømte, malede kakler "Azulejos" som Portugal er kendt for. Udenfor er der blandt andet en pool og en tennisbane.
Bestil dit hotelværelse på Pousada Solar da Rede online
Hos PortugalBureauet har vi selv håndplukket de hoteller, som vi tilbyder gennem vores rejse-søgemaskine. Det er din garanti for at pris og kvalitet hænger sammen. Vi sender hvert år mange rejsende til Douro regionen og derfor kan vi naturligvis også tilbyde attraktive priser på hoteller i regionen. I søgemaskinen kan du også bestille din flybillet til Nordportugal og du kan booke en lejebil, såfremt du ønsker at køre på opdagelse i det portugisiske landskab.
Ønsker du mere information om rejser til Nordportugal og Douro regionen, så har vi samlet et par links.
Læs informationer og artikler om rejser til Douro regionen
Se en liste med vores udvalgte hoteller i Douro regionen
Søg priser og ledige værelser på Pousada Solar da Rede
I hotel-søgemaskinen herunder kan du indtaste dine ønsker til rejseperiode og antal personer. Book hotellet online nemt og bekvemt.



