Pousada Monte de Sta. Luzia



I Viana do Castelo ved kysten i det nordvestlige Portugal ligger Pousada Monte de Sta. Luzia med perfekt beliggenhed og udsigt over byen (36.000 indbyggere), over Lima-floden og ud til Atlanterhavet. Oprindeligt blev hotellet indviet i 1918, og siden 1979 har det været pousada. Her er blandt andet pool, tennisanlæg, have og legeplads. Omgivet af haver og skove kan man her nyde sit ophold i fuldkommen fredfyldte omgivelser.
Pousadaen har 47 standardværelser, 2 luksusværelser og 1 suite. Værelserne er udstyret med aircondition, kabel-tv, minibar, hårtørrer, telefon. Alle værelser har udsigt. 9 værelser har trådløst internet. Desuden råder pousadaen over to garager.
Så tidligt som i 1903 blev hotellet planlagt opført på vegne af Domingos José de Morais, en portugiser som havde gjort lykken i Brasilien. Han overdrog hotellet til byen.