Porto - aftenen der sænker sig over byens flod
Porto - Douro - Minho 8 dage
En rejse rundt i det nordlige Portugal til 2 af de smukkeste regioner i denne del af landet, Douro og Minho. I Porto må du se de store portvinshuse og smage et glas af de ædle dråber. Byen har også unikke klassiske bygninger med de berømte malede kakler, som man på portugisisk kalder azulejos. Kør ud i den eventyrlig smukke Douro-dal, hvor vinmarkerne vokser i terrasser på bjergskråningerne og bo på en vingård. Fortsæt til den traditionsrige Minho-provins med byen Braga og den storslåede nationalpark Parque Nacional da Peneda-Gerês. Besøg de historiske byer Guimarães og Viana do Castelo.
Rundt i det nordlige Portugal – dag for dag
Dag 1: Ankomst til Porto. 2 overnatninger på Quality Inn Batalha
Dag 2: Dagen til egen disposition til oplevelser i og omkring Porto
Dag 3: Kør til Douro-dalen ogl vingården, Casa Casal de Loivos, hvor der er 2 overnatninger
Dag 4: Dagen til egen disposition til at nyde den smukke Douro-dal
Dag 5: Kør via Barcelo til den gamle herregård, Quinta de Vermil, hvor der er 3 overnatninger
Dag 6-7: 2 hele dage til at tage på oplevelse i Minho-regionen
Dag 8: Afrejse fra Porto
Rejsen begynder med tre dage i Portugals andenstørste by, og Nordportugals vigtigste by, Porto. Her kan du blandt andet besøge det berømte portvinsområde Vila Nova de Gaia, hvor portvinen oplagres og udskibes ved bredden af den ”gyldne flod”, Douro-floden, og hvor der i flere af portvinshusene i området er mulighed for at smage på portvinen. Porto er også rig på klassiske bygninger fra den tid, hvor Portugal herskede oversøisk som suveræn søfarernation og bragte umådelige rigdomme hjem til kontinentet fra den ”Ny Verden” – blandt andet finder du her en række unikke bygninger med de berømte malede kakler, som man på portugisisk kalder azulejos. Fra bredden af Douro-floden, der løber gennem byen ud mod dens udløb i Atlanterhavet, er der mulighed for at stige ombords på en af mange flod-sejladser, der tilbydes på Douro-floden.
Overnatning i Porto: Hotel Quality Inn Batalha – 2 nætter
Fra Porto går rejsen videre til Douro-dalen, der er et af de absolut smukkeste landskaber i hele Portugal. De mægtige, frodige bjerge, der omgiver Douro-floden, er ofte delt op i sirligt indrettede terrasser, der er et ideelt sted at dyrke de vindruer, som senere bliver brugt til at producere noget af Portugals bedste vin – herunder den legendariske portvin. I dette område finder man også mange af Portugals smukkeste quintas, gamle vingårde, der enten stadig tjener som omdrejningspunkt for vin-produktion eller er lavet om til hoteller, som man som gæst kan have stor glæde af. I nogle tilfælde tjener de begge formål, og på denne rejse bor du på en af disse vingårde under din rejse i Douro-dalen.
Overnatning i Douro-dalen: Casa de Casal de Loivos – 2 nætter
Du fortsætter nu til Minho-provinsen, der er at af Portugals mest traditionsrige områder, og som af mange regnes for den historisk mest oprindelige del af Portugal. Det er her man finder de berømte Vinhos Verdes (grønne vine), og det er her man finder et af Portugals vigtigste religiøse centre, Braga, med den gigantiske trappe Bom Jesus do Monte. Her ligger desuden den storslåede nationalpark, Parque Nacional da Peneda-Gerês. Mellem smukke og rundt formede bjerge finder man også byen Guimarães, der betragtes som nationen Portugals fødested og rummer et unikt middelalderkvarter. Denne region er også hjemsted for Viana do Castelo med de overdådige historiske bygninger i den berømte manuelinske stil.
Overnatning i Monho-regionen: Quinta de Vermil – 3 nætter