Quinta do Estreito ligger nogle få kilometer vest for Madeiras hovedby Funchal i byen Estreito de Camara de Lobos, som er et perfekt udgangspunkt for en afslappende og interessant ferie.  Du er tæt på alle Madeiras naturoplevelser, samtidigt med at hovedbyen Funchal blot er et stenkast væk fra hotellet. Hotellet er indrettet med sans for detaljen og de elegante dekorationer giver dig en dejlig autentisk fornemmelse af det landlige Madeira.

Hotel Quinta do Estreito er en fantastisk gammel Quinta, som er moderniseret og ombygget til hotel med respekt for husets historie. Stemningen i huset er meget unik på grund af den meget specielle atmosfære som også underbygges af de smukke omgivelser, som hotellet ligger i. Den subtropiske have er en oplevelse i sig selv og her kan du spadsere gennem den franske have, en olivenlund og den organiske køkkenhave, hvor der gror et væld af frugter og grøntsager.

Hotellet har to dejlige restauranter hvor Gourmet restauranten "Bacchus" har fokus på det lidt finere internationale køkken, hvorimod restaurant Adega da Quinta har fokus på den lokale mad fra Madeira, hvor fisk og skaldyr er de mest brugte ingredienser. Begge restauranter byder på smagsoplevelser af højeste kvalitet og du kan naturligvis nyde et dejligt glas Madeira vin fra hotellets vinkælder.

Vil du ind og tage hovedbyen Funchal i nærmere betragtning, kører der en shuttlebus fra hotellet og ind til byen to gange om dagen. Du bør ikke snyde dig selv for Funchals seværdigheder, for der er et væld af kirker, palæer og museer som absolut er turen værd. Desuden er en spadseretur ind gennem de smalle brostensbelagte gader en herlig oplevelse og i selv de smalleste gader og stræder, finder du små hyggelige restauranter og cafeer, hvor du kan spise lækker portugisisk mad eller nyde en dejlig kop friskbrygget kaffe.

Quintaen har 48 værelser med eget badeværelse, aircondition og tv. Alle værelser har balkon med havudsigt. I hovedhuset er der indrettet restaurant, bar, bibliotek og læseværelse, og i haven findes der swimmingpool. Hotel Quinta do Estreito er en sand lille perle lidt væk fra byens travlhed, men tæt nok på, til at du ikke går glip af både land og natur på din rejse til Madeira.

Find hotel på kort

  • Spa Ja
  • Trådløst internet Ja
  • Restaurant  Ja
  • Bar Ja
  • Mødefaciliteter Ja
  • Fitnessrum Ja
  • TV Ja
  • Telefon Ja
  • Balkon Ja
  • Parkering Ja
  • Internet Ja
  • Hårtørrer Ja
  • Reception Ja
  • Pengeboks Ja
  • Air condition Ja
  • Swimmingpool Ja