Hotel Quinta Perestrello Hotel Quinta Perestrello - Have

Quinta Perestrello er et hyggeligt firestjernet hotel beliggende i Madeiras hovedby Funchal, ca. 1.5 kilometer fra centrum. Her får du komfort og hygge tæt på begivenhedernes centrum i Funchal. På din rejse til Madeira bør du spadsere gennem Funchals gamle, smalle brostensbelagte gader og indånde den historiske atmosfære, mens du betragter husenes farvestrålende blomsterudsmykninger.

Funchal er en betagende by og går i folkemunde under navnet "lille Lissabon" pga. byernes arkitektoniske og belliggenhedsmæssige ligheder. Funchal er en travl by, så hvis du vil udforske byen på din rejse til Madeira, bør det foregå til fods. Trafikken er meget koncentreret og ved at spadsere gennem de små brostensbelagte gader ude på byens åbne pladser får du det bedste udbytte. Hvis benene bliver lidt trætte og tørsten begynder at melde sig, har Funchal talrige cafeer og restauranter som byder på kaffespecialiteter til portugisiske priser.

Byen har også talrige åndehuller i form af de mange haver og parker, hvor den tropiske og subtropiske flora blomstrer nærmest hele året rundt. På en spadseretur gennem parkerne vil du blive bombarderet med et sandt orgie af farver og dufte og du vil sikkert få en trang til at stoppe op og bare nyde synet af alle træerne, blomsterne og menneskerne, som nyder parkerne sammen med dig.

På Hotel Quinta Perestrello er der 37 store værelser, hvoraf de 11 ligger i hovedbygningen og de 26 andre ligger i tilbygningen og har enten terrasse eller balkon. Alle værelserne har aircondition, sikkerhedsboks, telefon, satellit-tv og hårtørrer. Desuden rummer hotellet en reception, en restaurant, en bar, en udendørs swimmingpool, en fælles opholdsstue og en solterrasse.

Find hotel på kort

  • Trådløst internet Ja
  • Restaurant  Ja
  • Bar Ja
  • TV Ja
  • Telefon Ja
  • Afstand til indkøb Ca. 1,5 km
  • Hårtørrer Ja
  • Reception Ja
  • Pengeboks Ja
  • Air condition Ja
  • Swimmingpool Ja