Dette charmerende firestjernede hotel Penha Franca Mar er som en tropisk oase beliggende direkte ud til vandkanten og tåler ingen sammenligning med de mange andre af kyststrækningens lidt intetsigende hoteller. De fleste af de 109 værelser har en enestående udsigt over havet og til den udendørs pool. Der er ca. 5 minutters gang til den smukke Santa Catarina park og 10 minutter til bymidten af Funchal Madeiras hovedby, med dens mange indkøbs- og underholdningsmuligheder. Herudover afgår der offentlige transportmidler 500 m væk, og køretiden til lufthavnen i Funchal er på 40 minutter.

De komfortabelt indrettede værelser er klimatiserede og lydisolerede og har et luftigt badeværelse med hårtørrer, samt satellit-/kabel-tv, minibar/køleskab, king-size seng, væg-til-væg tæpper, centralvarme, safeboks (mod betaling) og altan eller terrasse. Hotellet har en stor, indbydende swimming pool og en hyggelig terrasse, samt direkte adgang til havet fra hotellet. Inde i hovedbygningen er der en rummelig og lysfyldt restaurant og bar, hvorfra der er direkte adgang til den store terrasse.

Når man bor på Hotel Penha Franca Mar kan man benytte søsterhotellet, Quinta da Penha Franca, og dets faciliteter, da de har samme ejer.

Find hotel på kort

  • Spa Ja
  • Restaurant  Ja
  • Bar Ja
  • Fitnessrum Ja
  • TV Ja
  • Telefon Ja
  • Afstand til strand 0 m
  • Mini-bar Ja
  • Hårtørrer Ja
  • Reception Ja
  • Pengeboks Ja
  • Air condition Ja
  • Swimmingpool Ja