Hotel Orquidea - Området
Hotel Orquidea


Hotel Orquidea er et lille trestjernet hotel beliggende i centrum af Funchal Madeiras hovedby. Hotellet blev renoveret for 4-5 år siden, og er omgivet af byens mange attraktioner. Det ligger tæt på havnen, byens gode butikker og fra tagterrassen, kan man se byens kirketårn. Desuden ligger det tæt på en bypark, der er bygget op omkring en gammel sukkerrørsfabrik.
Du skal vælge dette hotel hvis du vil bo i centrum af Funchal på din rejse til Madeira. Der er altid er interessant liv i byen og der sker noget hele tiden. Funchal har mange seværdigheder og masser af barer, teatre og store og små værksteder, hvor du bl.a. kan se, hvordan det verdenskendte Madeirabroderi fremstilles.
Hotellet har 89 pæne, moderne værelser, i lyse, grønne farver. Alle har aircondition, tv, og internet-adgang; nogle af værelserne har også balkon. Derudover har hotellet blandt andet tapasbar med cafe, restaurant, konferencerum og roomservice. Restauranten, der er stilrent indrettet, ligger ved siden af en stor, og rummelig tagterrasse, med en fantastisk udsigt ud over byen og bjergene; om sommeren kan man spise ude på terrassen. Den lille bar vender ud mod gaden. Ved siden af receptionen er der en computer med internet til rådighed (mod betaling).
