Hotel Estrelicia - Indendørs pool
Hotel Dorisol Estrelicia


Hotel Dorisol Estrelicia ligger på en forhøjning i et turistområde kun 200 m fra stranden. I de umiddelbare omgivelser finder man mange forskellige indkøbsmuligheder (ca. 100 m) og diverse restauranter og barer (ca. 50 m), ligesom der heller ikke er langt til det nærmeste stoppested for offentlig transport (ca. 50 m). Desuden er der 400 m til Lido-badet. Der er ca. 2 km til bymidten, hvortil der kører en hotelbus. Endeligt er der ca. 30 minutters kørsel til lufthavnen.
Tilbud på Estrelicia, rejs én, to eller tre uger
Ønsker du at bestille Estrelicia specialtilbud så søg efter afgange i rejse-søgemaskinen under pakkerejser. Du kan også læse mere om special tilbuddet her.
De tiltalende værelser har eget badeværelse med hårtørrer, samt telefon, satellit-/kabel-tv, minibar, væg-til-væg tæpper, safeboks (mod betaling) og centralvarme. Nogle af værelserne har balkon med udsigt til bjerge eller hav. I hotellets foyer er der store, rummelige sofaer, et lille bibliotek og panorama-vinduer med udsigt til bjergene, og den afslappende lyd af rindende vand fra et lille springvand. Ved siden af receptionen er der en computer til rådighed med internetforbindelse, som man kan bruge mod betaling.
Der er en stor udendørs swimmingpool, en børnepool, en indendørs swimmingpool, jacuzzi, en frisørsalon og et sparsomt indrettet træningscenter. Desuden er der mulighed for at spille tennis på hotellets tennisbaner, der ligger på vej ned til hotellets have. Ved siden af den udendørs pool er der en pool-bar med diverse drinks, snacks og mindre retter. I underetagen finder man hotellets restaurant. Hotellet har desuden to elevatorer. Det skal bemærkes, at der er en stejl stigning op mod hotellet fra gaden, som kan give folk med gangbesvær problemer.


