Nyheder om flyv med Ryanair direkte til Faro på Algarve

Nyheder RSS
 
Faro Faro - Algarve

Flyv med Ryanair direkte til Faro på Algarve.

Ryanair åbner til april 2010 endnu flere nye ruter fra Billund lufthavn og denne gang står også Portugal på listen, nemlig Faro lufthavn på Algarve.

Fra 2. april begynder Ryanair at flyve direkte fra Billund lufthavn til Faro lufthavn på Algarve. Det er Ryanair´s første rute fra Billund til Portugal, men det er faktisk også den første direkte rute fra Jylland til det portugisiske fastland. I dag er det kun charterselskaberne Århus Charter og Spies, der flyver direkte til Algarve og Madeira fra Jylland. Bor man øst for storebælt, er der derimod flere daglige afgange til Portugal med flyselskaber såsom Cimber Sterling, TAP Air Portugal og SATA Air Azores.

Fly direkte til Algarve 2 gange om ugen fra Billund

Prisen for en flybillet til Algarve med Rayanair starter fra kr. 279 og det er vel og mærke inkl. skatter og afgifter - og dette må siges at være en meget billig pris, da flyrejsen er på ca. 4 timer. Der bliver afgang mod Algarve hver mandag og fredag. Det er begge dage planlagt at være aftenfly, således at man flyver fra Billund kl. 20.55 og ankommer til Faro lufthavn kl. 23.40 lokal tid. Fra Faro lufthavn flyver man mod Billund lufthavn kl. 15.45 og ankommer kl. 20.30. Ifølge chefen for Ryanair i Nordeuropa, Erik Elmsäter, så regner Rayanair med at få hele 15.000 gæster på ruten til Algarve det første år.

Algarve og Algarvekysten er et kendt rejsemål i Europa, og byder på nogle af de bedste strande og ikke mindst et fantastisk klima. Du kan rejse til Algarve året rundt og især i vinterhalvåret er Algarve kendt som et golf-mekka, med golfbaner spredt ud over hele kysten. Rejser du til Algarve i sommerhalvåret, er det især turister, der nyde solen og det dejlige badevand, men der er også rige muligheder for kulturelle oplevelser. Og så ligger Lissabon, Portugals hovedstad, kun 2½ times kørsel fra Algarve.

Læs meget mere  om flybilletter til Algarve og resten af Portugal.