- Fátima - Portugals største valfartssted »Læs mere
- Gastronomi i Alentejo, Portugals spisekammer »Læs mere
- Derfor skal du rejse til Algarve i Portugal! »Læs mere
- Mød PortugalBureauet på rejsemessen i Øksnehallen »Læs mere
- Tag på en smuk togtur langs Dourodalen »Læs mere
- Billejeselskaber i Portugal melder om mangel på lejebiler »Læs mere
- Rejser til Alentejo regionen i Portugal »Læs mere
- Ferie på Madeira, få gode tips til din rejse »Læs mere
- Sol og badeferie i Lissabon området »Læs mere
- Naturparker og naturreservater på Madeira »Læs mere
- Sydvestkysten på Madeira »Læs mere
- Sydøstkysten på Madeira »Læs mere
- Nordkysten på Madeira »Læs mere
- Blomsterfestival på Madeira »Læs mere
- Golf på Madeira »Læs mere
- Nytår på Madeira i Portugal »Læs mere
- Levadavandring på Madeira »Læs mere
- Rejsetips til en storbyferie i Porto »Læs mere
- Aqueduto das Águas Livres – Lissabons imposante Akvædukt »Læs mere
- Parque Florestal de Monsanto – Lissabons grønne ansigt »Læs mere
Lokal Poncha Bar - Funchal
Ferie på madeira
Her kan du læse lidt om ferietips fra personalet hos PortugalBureauet, samt anbefalinger til valg af hotel og rejseform, hvis du skal holde ferie på Madeira.
Som gæst på Madeira er der mange muligheder for at opleve øen og dens befolkning – faktisk er det begrænsningens kunst alt efter hvor lang tid, man har planlagt at opholde sig på øen. Men det er der heldigvis råd for, da du nedenfor kan få idéer til din næste rejse til Madeira, hvad enten du vil bo et eller flere steder undervejs, om du ønsker 8 dage eller længere, eller om du vil opleve øen på egen hånd eller med dansk rejseleder – og ja, mulighederne er mange. Du kan trygt lade os vejlede dig med dine ferieforberedelser, da vi har besøgt øen et utal af gang – Madeira er vores ”hjemmebane”, vi kender øen som vor egen bukselomme, og der går ikke lang tid imellem vores besøg. På Madeira føler man sig hjemme, selvom man er langt væk hjemmefra…
P.s. på hoteloversigten kan du se hvilke hoteller og ferieboliger, vi anbefaler på Madeira
Flere informationer om Madeira
Vi har samlet informationer om udflugter, klima, mad, vin og meget mere.
Se informationer og fakta om Madeira til din ferie.
Sol og badeferie på Madeira
"Vi er et par, der har en uges ferie og vil bare dase rundt og slappe af på madeira”
Svar: Så kan vi helt klart anbefale Funchal – enten i eller tæt på den gamle by eller ophold ved Lidoen, som ligger langs kysten i forlængelse af Funchal by. På den måde skal I ikke bruge så meget tid på transport, hverken til og fra lufthavnen og heller ikke bruge tid på offentlige transportmidler, da I har alt inden for gåafstand, når I bor i byen. Funchal er nemlig tilpas stor til, at man sagtens kan få tiden til at gå, der er et rigt udbud af restauranter, caféer, butikker og attraktioner. Omvendt er byen ikke større, end at man sagtens kan nå at komme ”ind på livet” af den lokale befolkning og byens charmerende kolorit.
Hos PortugalBureauet kan vi anbefale et hotel som Quinta da Penha de Franca, der ligger midt mellem Funchal by og Lidoen. Beliggenheden er tilbagetrukket ned mod havet, og stedet oser af atmosfære og hygge. Vore gæster kommer gerne tilbage til Quinta da Penha de Franca, da stedet er familiedrevet og personalet er venligt og imødekommende – dertil er indretningen meget varm og personlig. Desuden kan stedets restaurant kan varmt anbefales, hvor man kan sidde udendørs i grønne omgivelser og nyde en middag. I hotel oversigten kan du se alle de hoteller vi anbefaler på Madeira
Rejser til Madeira med dansk rejseleder
”Hvad kan I anbefale af rejser til Madeira med dansk rejseleder?”
Svar: Køber du en færdigproduceret pakkerejse til Madeira så er der dansk rejseleder service når du rejser med PortugalBureauet. Vær opmærksom på at dansk rejseleder servise kun er inkluderet i rejser du finder under pakkerejser i søgeboksen og IKKE hvis du selv booker hotel og fly i rejse-søgemaskinen.
Vil du rigtig opleve Madeira så kan vi i samarbejde med Kulturrejser Europa tilbyde den yderst populære grupperejse Vidunderlige Madeira, som arrangeres året rundt. Det er en 8-dages rejse, hvor man bor på et firestjernet hotel i Funchal under hele opholdet. Dermed skal man ikke pakke sin kuffert ud mere end én gang, da opholdet i Funchal er udgangspunktet for at opleve resten af øen. Man rejser i en gruppe på maks. 34 personer, og man er naturligvis i selskab med den danske rejseleder, der sørger for at dele ud af sin viden og fortællerglæder under hver enkelt udflugt. På rejsen Vidunderlige Madeira får man meget for pengene, da der udover de inkluderede udflugter også indgår halvpension i form af frokost og middage. Tempoet og stemningen på udflugterne er behagelige, da bussen ikke deles med andre selskaber, hvorfor rejselederen også bedre kan improvisere lidt undervejs. Udover de inkluderede udflugter er der også sørget for tid på egen hånd til at nyde ferien enten afslappende ved poolen, til shopping eller markedsbesøg eller at opleve endnu mere af Madeiras frodige natur.
Vidunderlige Madeira er for dem, der vil opleve lidt mere af Madeira, og hvor man sammen med gruppen er i godt selskab af den danske rejseleder, der kender øen ned i mindste detalje.
Langtidsferie på Madeira
”Min mand og jeg vil gerne på langtidsferie til Madeira – hvordan gør vi?”
Svar: Langtidsferie er blevet en populær rejseform, og det er der ikke noget at sige til, for hvorfor ikke udnytte de lange vintermåneder i Danmark og rejse til Madeiras milde klima? Man kan rejse til Madeira året rundt og gennemsnitstemperaturen ligger på ca. 20 grader. Dermed gør det øen til et tiltrængt pusterum, hvor man kan ”gå i vinterhi” selvom solen skinner. Der er også økonomiske fordele ved at rejse på langtidsferie til Madeira, som i reglen er gældende ved min. min. 3 ugers ophold, hvis man bor det samme sted. Hos PortugalBureauet tilbyder vi udvalgte hoteller og lejligheder, hvor man som gæst kan nyde Funchal til en favorabel pris. Frapriser på en langtidsrejse ligger på kr. 5.990,- pr. person.
Vi anbefaler varmt ”vores” Quinta Mae dos Homens, der er beliggende i et roligt villakvarter i udkanten af Funchal, hvor stedets værtinde og ejer, Marina, sørger godt for sine gæster under hele opholdet. Quintaen råder blot over 26 lejligheder, og dermed er føler man sig hurtigt i hjemmevante omgivelser. Alle lejligheder har udover de gængse faciliteter som eget køkken og badeværelse også balkon og storslået udsigt over bugten ved Funchal og Atlanterhavet. Hvis man ønsker at leje bil eller deltage på udflugter unde opholdet, er PortugalBureauet naturligvis behjælpelig med at arrangere og bestille inden afrejsen fra Danmark.
Bilferie på Madeira
”Vi planlægger en bilrundrejse og vi har 8 dage at gøre godt med. Hvordan kommer vi i gang?”
Svar: Først og fremmest skal vi finde ud af, hvor mange hoteller, I ønsker at benytte, for der er flere muligheder, men vi kan tage udgangspunkt i den mest populære bilrundrejse, hvor der benyttes tre forskellige hoteller undervejs:
Dag 1: Ankomst til Madeira; med bil køres der ca. ½ time til Machico. Overnatning på Hotel White Waters
Dag 2: Morgenmad; heldagsudflugt til Madeiras nordkyst. Overnatning Hotel White Waters
Dag 3: Morgenmad; fra Machico til Madeiras vestkyst. Overnatning Quinta das Vinhas
Dag 4: Morgenmad; f.eks. vandring på de nærliggende levadaer. Overnatning Quinta das Vinhas
Dag 5: Morgenmad; heldagsudflugt på sydkysten og kørsel til Funchal. Overnatning Hotel do Carmo
Dag 6: Morgenmad; oplev Funchal m. marked, marina, Botanisk Have ect. Overnatning Hotel do Carmo
Dag 7: Morgenmad; f.eks. afslapning ved hotellets pool på tagterrassen. Overnatning Hotel do Carmo
Dag 8: Morgenmad; evt. mulighed for at gøre de sidste indkøb. Kørsel til lufthavn og hjemrejse
Under bilrundrejser til Madeira kan du læse flere udførlige beskrivelser af vore forskellige bilrundrejser på egen hånd.
Lidt korte fakta og informationer om Madeira
Madeira er et af de smukkeste og absolut mest eksotiske og kontrastfuldt rejsemål i Europa, hvor mange tusinde turister hvert år er ivrige efter at vende tilbage til.
Madeira har siden d. 18. årh. været et eftertragtet rejsemål. Samspillet mellem mennesker, klima og natur er med til at skabe et ferieparadis for alle aldersgrupper som børnefamilier, unge og forelskede par og ældre. Der er plads og udfordringer for alle, der kaster sig på opdagelse af denne vidunderlige vulkanø billigende i den østlige del af Atlanterhavet og alligevel så tæt på Europa. Madeiras indfødte tror på, at deres elskede ø er den legendariske Atlantis. De elsker og værner om den, ved at sørge for en bæredygtig turisme. De føler sig stolte, når de kan dele deres lidenskab med turisterne.
Udover det fantastiske vejr hele året rundt og rig fauna og flora, er Madeira også et sted, hvor der er stort set ingen kriminalitet findes. Madeira er en af de sikreste feriedestinationer i verden! Rejsende på Madeira føler sig i centrum og nyder den ubeskrivelig smukke og uberørte natur der er til rådighed overalt på øen. Et moderne vejnet sikrer, at man kan rejse rundt og opleve meget på øen.
Madeiras historie og kulturelle arv er meget rig. Takket sin geografiske beliggenhed, har øen igennem mange århundreder været præget af kontakter mellem diverse nationaliteter og kulturer. De indfødte har også rejst eller emigreret, men altid vendt tilbage til deres ”Perle”. Det bevises ved de forskelligartede blomster, træer, frugter, grøntsager og multikulturelt indflydelse i arkitekturen, folkefester, mv. som er til at finde overalt på øen.
Funchal er øernes smukke og indbydende største by. Opført i bjergskråninger, er den lige så smuk om dagen som den er om natten. Byen byder på lidt af hvert lige fra traditionelle restauranter og butikker til internationale og kendte mærke-butikker. Madeiras lavere momssats på alle varer tiltrækker til en god ”shopping dag” og man føler, at man kan få meget for pengene eksempelvis på restauranterne. Mange behersker det engelske sprog på Madeira, hvilket er med til at fremme kommunikationen.
Det smukke skarpe blå Atlanterhav danner rammen om Madeira. Der er ikke rigtige sandstrande på øen, men natur- eller menneskeskabte badebassiner og kunstige strande. Der er ikke mange andre steder i verden, hvor man kan nyde at bade, dykke eller dyrke vandsports i det klare, rene havvand.
Ønsker man at opleve en af Europas bedste (og helbredende) sandstrande og stedet hvor Columbus boede i en årrække, tilrådes en spændende udflugt til Madeiras lille søster, Porto Santo ø, med evt. overnatning. Man kan flyve eller sejle til øen.
En rejse til Madeira kombinerer fantastiske oplevelser og udgør en ren ”Oasis” i udkanten af Europa. Derfor er rejsemålet stærk vanedannende for mange danske turister, som vender tilbage igen og igen.
Lidt tal om øen og indbyggerne
Madeira øgruppe består af de vulkanske øer Madeira, Porto Santo, Desertas og Selvagens, med et samlet areal på 796 km2, heraf tæller de to eneste beboede øer Madeira et areal på 741 km2 og Porto Santo 45 km2. Der bor 247.400 mennesker på Madeira, heraf 100.526 i Funchal og 4.388 på Porto Santo.
Klimaet på Madeira
Madeiras mange bjerge og skråninger har en stor indflydelse på øens klima. Generelt er der tale om et mildt klima året rundt med gennemsnitstemperaturer på 17 grader i januar og 22 i august. Funchals omringende høje bjerge holder kraftig vind og regn væk fra Funchal og dermed velsigner byen med mange solrige dage året rundt. Op i bjergene falder temperaturer og luftfugtigheden stiger. Det er naturens måde at sikre en frodige og grønne og sprudlende vegetation året rundt. Madeiras højeste bjerg ligger ved Pico Ruivo (1861 m). Der kan der forekomme snefald en enkelt gang om året.
Madkultur på Madeira
Madeiras madkultur er rig på alt jorden og havet velsigne den smukke ø med. Varierede fisk og skaldyr, solmodne eksotiske frugt og grøntsager og økologiske dyrket kvæg tilberedes med fantasi og kærlighed. Der er mange lokale specialiteter og menukortet på restauranter er så omfattende, at man kan fornøje sig med en ny udsøgte ret hver eneste dag. De fleste restauranter byder på ”dagens ret”. Sort sværdfisk- og tunfiske fileter eller grille okseskød på laurbærspyd er i høj grad udsøgte lokale specialiteter.
På Madeira og som i resten af Portugal finder man restauranter på næsten hvert hjørne. Restaurant besøg en vigtig del af den portugisiske madkultur. Portugisere plejer at have flere ”favorite” restauranter, alt efter deres gastronomiske specialiteter. Typisk kører man langt for at spise på en restaurant. På Portugalinfo, en blog om Portugal, kan du læse mere om mad og vin på Madeira.
Bestil din ferie på Madeira hos specialisten
I søgemaskinen kan du selv sammensætte din ferie med fly og hotel eller feriebolig. Det er nemt og du kan søge så mange gange du ønsker. Indtast hvornår du vil rejse på ferie og sammenlign priser. Du kan også kontakte os for et tilbud på en rejse helt efter dine behov.
Se alle rejser til Madeira med PortugalBureauet
Lej en bil i din ferie på Madeira
Mange vælger at leje en bil til deres ferie på blomsterøen og det er også en god ide, da det er en nem og billig måde at opleve madeira på. Du kan bestille skræddersyet rejser med billeje eller selv søge og sammenligne priser på lejebiler
Læs mere om billeje på Madeira
Vil du vide mere om Madeira inden din ferie, så læs informationer om Madeira hvor vi beskriver emner som f.eks udflugter på Madeira, vejr og klima.
Bem Vindo/Velkommen til Madeira!