Ferie i Portugals syv spændende regioner
Her har vi forsøgt ganske kort at beskrive de mange muligheder for at holde ferie i regionerne i Portugal, og ikke mindst hvilke forskelligheder du finder i landet på trods af Portugals størrelse. Vi håber at informationerne giver dig inspiration til en ferie i Portugal, og har du ikke før besøgt landet, så forbered dig på en ferie i Portugal, der byder på storslåede naturlandskaber krydret med autentiske oplevelser!
Ferie-oplevelser for alle
Landet på den iberiske halvø er delt op i syv regioner, hvortil øgrupperne Azorerne og Madeira også er selvstændige regioner. Forskelligheden i naturen og blandt befolkningen er mærkbar, når man rejser rundt i Portugal fra et område til et andet. Derfor er det også vigtigt, at du vælger det rigtige rejsemål til din ferie i Portugal. Trods forskellighederne blandt regionerne og deres særegne traditioner og forskelligartede landskaber, er der alligevel én ting, der forbinder Portugals mange regioner og dets befolkning – havet. Atlanterhavet har alle dage været livsnerven og den største fødekilde, og portugiserne er og bliver en stolt søfarernation, der gennem historien har bragt megen rigdom til det lille land på den yderste pynt i det vestlige Sydeuropa – noget man som rejsende i dag kan nyde godt af under sin ferie i Portugal. Læs meget mere om, hvad Portugal og dets regioner byder på af oplevelser i beskrivelserne nedenfor.
Ferie i Nordportugal – eller Porto E Norte
Portugals nordligste region er kendt for sine fremragende vine og portvine, og har du hang til god mad og vin er det oplagt at holde ferie i denne del af landet. Området grænser op til Spanien i såvel nord som i øst og byder på nogle af landets smukkeste byer, men også storslåede naturscenarier, som du bl.a. finder i nationalparken, Peneda-Gerês. Området beskrives som et af Portugals ”kronjuveler” – her kan man i sin ferie boltre sig i det omgangsrige friluftsliv enten på hesteryg, til fods eller i kano – og hvis man er heldig, spotter man måske nogle af reservatets særegne dyreliv, herunder vilde ponyer.
”Hovedstaden” i den nordlige region er Porto, som er et must, hvis du holder ferie i Nordportugal. Her findes alt fra portvinssmagninger til UNESCO-monumenter, gamle bydele og en livlig atmosfære med butikker og restauranter langs floden.
Beiras – eller Centro de Portugal
Er landets ”midterste” region med knejsende bjerge, et væld af vinmarker, historiske byer med kulturelle højdepunkter som kirker, klostre, borge, kursteder og meget mere. Desuden er Beiras kendt for en anden af Portugals naturparker, nemlig Serra da Estrela, der er det største fredede område i landet og hvor der findes massive bjerge i op til 2000 m højde. ”Hovedstaden” i Centro-regionen er Coimbra, der ligger midt mellem Lissabon i syd og Porto i nord. Tidligere var byen maurernes højborg, og det ses tydeligt i form af den gamle bys udseende og arkitektur, som er godt velbevaret og absolut et besøg værd. En af fordelene ved denne del af Portugal, er at der ikke er mange turister, der vælger at holde ferie her, så man har virkelig mulighed for at opleve det autentiske Portugal på sin ferie i det centrale Portugal.
Lissabon – eller Lisboa E Vale do Tejo
Denne region huser bl.a. Portugal hovedstad, Lissabon. På den 280 km. lange kyststrækning nord for Lissabon, findes en perlerække af flotte sandstrande og idylliske, gamle fiskerbyer. Desuden er området beriget med flere UNESCO-attraktioner, herunder middelalderbyen, Óbidos, med dens omkransende mur i forlængelse af forsvarsborgen. Regionen tæller også de katolske valfartsbyer Fatima og Tomar, der hvert år tiltrækker såvel de katolske pilgrimme samt ”menige” turister.
Alentejo, ferie i Portugals spisekammer
I folkemunde også kaldet ”vinmarkernes højborg” og ”Portugal spisekammer” grænser op til hele tre af Portugal andre regioner, nemlig Beiras, Lissabon og Algarve og læner sig op langs den spanske grænse i øst.
Trods det velklingende navn hører Alentejo blandt den mest uspolerede del af landet med et særpræget landskab, hvor du finder et hav af olivenlunde, korkplantager og naturligvis et væld af vinmarker – Alentejo producerer nogle af Portugal bedste vine, og som rejsende har du mulighed for at besøge de lokale vinbønder og flere steder kan du ligeledes overnatte på vingårde – eller quintas – en meget unik måde at rejse rundt og opleve regionen. Alentejo byder også på kultur for alle sanser: Tag f.eks. et besøg til Evora med dets romerske Diana-tempel – en velbevaret perle med en lang historie bag sig.
Algarve, badeferie ved Europas bedste strande
Når man hører Algarve omtalt, ledes tanker næsten pr. automatik til kridhvide sandstrande og store, grønne golfområder – dog byder Algarve på meget mere, for nok tiltrækker regionen hvert år mange solhungrende turister, der ynder at slå et slag for golfen eller ligge og sole i vandkanten, men området lokker også med oplevelser for kultur, natur og historie – det er der bare ikke så mange der ved… Tag f.eks. Costa Vicentina naturpark, der strækker sig fra Alentejo i nord til spidsen af Algarve i syd, og reservatet besøges hvert år af fagfolk fra hele verden inden for geologi og zoologi, da der i området findes helt specielle arter af planter og dyr. Desuden har Henrik Søfareren sat sit præg på regionens sydvestligste hjørne ved Sagres, hvor han opførte en søfartsskole – i dag er der desværre kun ruinerne tilbage.
Madeira, ferie på blomsterøen med det milde klima
Portugal spender vidt hvad angår natur og kultur – således er det svært at sammenligne fastlandet med ø-grupperne i Atlanterhavet, for det er to forskellige verdener, og alligevel er øerne solidt plantet i den portugisiske mentalitet. Madeira er benådet med et mildt klima grundet beliggenheden ved Atlanterhavets golfstrøm. det subtropiske klima gør, at der findes en mangfoldig fauna, som varierer hele sæsonen. Den gamle vulkanø er udover faunaen også beriget med høje bjergpas, klipper og dybe dale, der er med til at gøre øen så speciel og tiltrækkende. Naturen er øens største trækplaster og man får aldrig nok af Madeiras vilde natur, de store udsigtspunkter og det omkransende hav. Trods øens størrelse er Madeira oplagt til at køre rundt på egen hånd og dele ferien op med ophold forskellige steder på øen, for områderne fra syd til nord og fra øst til vest adskiller sig alligevel noget fra hinanden, og hver egn har sin egen charme og atmosfære. Funchal, der er Madeiras hovedstad, skal man give sig tid til at opleve. En by mange pladask forelsker sig i og vender tilbage gang på gang…
Azorerne – de ni øer, naturferie i verdensklasse
Ø-gruppen, som er Europas yderste forpost i Atlanterhavet, består af i alt ni øer, som alle er et paradis for naturelskere. Hvad enten du er til afslappet eller aktiv ferie, så er mulighederne til stede. Den største og mest besøgte er øen, São Miguel, og herfra er det en oplagt idé at ”hoppe” til nogle af de andre øer, således man kombinerer flere øer på én og samme ferie. Azorerne er kæder godt sammen med enten fly eller færger, og hver ø har sit eget liv – uden alt for meget stress og jag, for sådan er Azorernes øboere. De forskellige øer har dog en ting til fælles: De er opstået af vulkansk lava fra mange tusinde år siden, så uanset hvor man bevæger sig hen vil man opleve bjerglandskaber af smukkeste karakter – når man rejser rundt vil man også opleve imponerende vanfald, der med en kraft og styrke nærmest presser sig ud fra de massive bjerge. Den tidligere vulkanske aktivitet har også bevirket, at øerne er vældig frodige med en righoldig fauna. Naturligvis tiltrækker øerne sig også opmærksomhed for diverse former for vandsport, da Atlanterhavet omkranser øriget. Et af de største trækplastre er dog muligheden for at se hvaler og delfiner, og på Azorerne har man store chancer for at opleve disse smukke og imponerende dyr, og derfor anbefales det også, at man tager med et af de autoriserede selskaber ud på havet, for mange får uforglemmelige minder med hjem.
Bestil din ferie hos PortugalBureauet, specialist i rejser til Portugal
Hos PortugalBureauet finder du et stort udvalg af rejser til Portugal, og uanset hvilke ønsker du har til din ferie er vi sikre på at Portugal tilbyder de perfekte rammer. Du kan bestille rejser online i rejse-søgemaskinen, og sammenligne priser fra alle hoteller, ferieboliger i Portugal. Naturligvis kan du også bestille flybilletter til dagsaktuelle priser. I udvalget af rejser til Portugal finder du bla. storbyferie i Lissabon og Porto, badeferie på Algarve og Lissabonkysten, langtidsferie på Madeira og Algarve, rundrejser til Portugal med dansk rejseleder og meget mere.
Du finder informationer om de enkelte rejsemål i topmenuen og her kan du læse mere om rejser til Portugal med PortugalBureauet