Fátima Basilikaen Fátima Basilikaen - Fátima Basilikaen og den store plads.

Fátima - Portugals største valfartssted.

Den verdenskendte portugisiske valfartsby Fátima hører til de mest besøgte pilgrimsbyer i den katolske verden. Den lille by på ca. 8.000 indbyggere er blevet til et fast mødested for over 4 millioner katolikker fra hele verden, der valfarter hertil hvert år.

Området var ellers dækket af olivenlunde, egetræer og uberørt natur, indtil d. 13 maj 1917, hvor tre hyrdebørn – Lúcia, Francisco og Jacinta (på henholdsvis 10, 9 og 7 år) hævede at have set Jomfru Maria i en åbenbaring. Hændelserne gentog sig d. 13. dag i måneden de følgende måneder (undtagen i august) frem til d. 13. oktober 1917.

Ifølge børnene, fortalte Jomfru Maria, at hun var ”Rosenkransens dronning” og udover budskabet om tre hemmeligheder (*), som de ikke måtte afsløre, bad hun børnene om at bede for rosenkransen og at kun at troen på Gud ville føre til fred i verden. Børnenes opgave var, at fortælle budskabet videre. Jomfruens sidste ønske var, at der skulle opføres et lille kapel på det sted hvor hun viste sig.

På den sidste åbenbaringsdag – d. 13. oktober 1917, var ca. 70.000 tusinde mennesker samlet fra alle verdenshjørner og de var med til at overvære solfænomenet, som Jomfru Maria havde lovet hyrdebørnene. Rigtig mange bevidnede, at solen roterede om sig selv og at der pludselig så ud til, at den skildede sig ud og at solens flammer fald ned på jorden.

Trods den første skeptiske modtagelse af hændelsen af den katolske kirke, anerkendte den endelig i 1930 hændelserne officielle, som troværdige åbenbaringer. Søskendeparret Jacinta og Francisco Marto døde henholdsvis i 1919 og 1921 og deres kusine Lúcia dos Santos valgte at slutte sig til det religiøse liv og blev en karmeliter nonne. Hun døde i 2005.

Senere blev det lille kapel i 1930 erstattet af en imponerende basilika og en stor plads, som er inspireret af Peterspladsen i Rom. Pladsen kan tage imod de mange millioner af troende, som hvert år valfarter til Fátima, især mellem d. 13. maj og d. 13. oktober. Selve pladsen har kapacitet til over 300.000 pilgrimme. På den store plads, ligger Åbenbarings kapellet på det nøjagtige sted, hvor Jomfru Maria viste sig til hyrdebørnene. Egetræet bagved er ikke længere det oprindelige.

Man oplever en form for mystik, stærk tro, håb og en intens atmosfære hos alle troende der kommer til Fátima og søger frelsen. Rigtig mange pilgrimme kommer til Fátima for at holde et løfte i forbindelse med sygdomme, dødsfald og sørg. En del pilgrimme vælger at gøre det i ro, mens andre følger pilgrimme-stier til fods eller på knæ. Der findes i byen mange pilgrimme-hoteller, religiøse organisationer og pensioner, samt butikker der sælger alt fra stearinlys, rosenkranse og andre religiøse souvenirs.

Der forlanges stilhed, ro, og passende påklædning, når man træder ind i Fátimas ”Santuário” (Hellige plads). Byens højtid er et aftensoptog, som finder sted hvert år fra d. 12. til d. 13. maj og samler titusindvis af pilgrimme, der med stearinlys i hånden, hylder den hellige Jomfru Marias statue, som bliver båret rundt over hele pladsen. D. 13. maj, afholdes ”Adeus” (farvel) optoget i dagtimerne. På disse dage bemærkes naturligvis en kæmpe tilstrømning af pilgrimme til fods og der hersker trafikkaos på alle vejene der fører til Fátima.
 
Tre paver har besøgt valfarstbyen Fátima: Paul d. 6., Johannes Paul d. 2 var der to gange og Benedikt d. 16, i 2010.

Fatimas hemmeligheder

Fátimas hemmeligheder er efterhånden blevet afsløret og på trods af uenighed omkring fortolkning af Søster Lúcias beskrivelser, handler de om profetiske åbenbaringer:
1 - Syn af Helvede
2 – Meddelelse om 2. verdenskrig og Ruslands kristelige konvertering,
3 – profetisk vision fra kampene mellem ateistiske systemer og den katolske kirke. Beskriver kristnes lidelser i d. 20. årh.

Få flere informationer om Fatima 

Besøg Fatima på din rejse til Portugal

Vil du opleve Fatima på din ferie er der flere muligheder. Du kan deltage på udflugter fra Lissabon med lokal guide. Du kan bestille en lejebil og selv kører til Fatima eller rejse med på en af vores grupperejse med dansk rejseleder.

Læs mere om udflugter i Portugal

Læs mere om rejser med dansk rejsleder til Portugal