36 timers guide til Lissabon
New York Times har for ganske nyligt udgivet en rejseguide, hvor man kan finde en masse gode tips til, hvad man kan opleve i Lissabon på 36 timer. I guiden finder man gode råd til oplevelser i løbet af dagtimerne, oplevelser når aftenen falder på – såsom gode spisesteder – og så anbefaler guiden ikke mindst nogle gode overnatningsmuligheder.Oplevelser i Lissabon på 36 timer
Ifølge guiden skal man opleve Lissabons mange kvarterer, de flotte museer, Tejo-floden og ikke mindst de mange spændende restauranter og cafeer. Et eksempel på en særlig oplevelse er den innovative boghandler Ler Devagar, hvis vægge helt op til de skyhøje lofter er dækket af nye og brugte bøger.
Om aftenen foreslås det fx at spise på den spændende restaurant ”560” beliggende i Bairro Alto-kvarteret, hvor man kan få lækre tapas-menuer og smagfulde vine. Der udpeges også en række barer og hyggelige aften-steder, hvor man kan nyde forfriskende cocktails.
Lissabon er en stor by, og guiden anbefaler, at man indkvarterer sig i centrum, da byen opleves bedst til fods. Derfor lægger guiden vægt på at anbefale hoteller, der findes i bymidten. Fx nævnes Inspira Santa Marta Hotel, der er indrettet efter de 4 årstider og desuden inspireret af skandinavisk design.
Storbyferie til Lissabon
Med PortugalBureauet kan du rejse på storbyferie til Lissabon året rundt. Du finder informationer om hoteller, udflugter, billeje og meget mere her på hjemmesiden. Et godt tip er at købe et Lissaboncard som giver rabat på mange seværdigheder og adgang til transport med busser, sporgvogne og metroen i Lissabon
Få informationer om udflugter og Lissaboncard
Læs mere om storbyferie i Lissabon
Få tilbud på rejser til Lissabon
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra PortugalBureauet og modtag de bedste rejsetilbud på storbyferie i Lissabon. Du deltager også automatisk i lodtrækninger om rejser til Portugal